Annonce
Politik

Store kommuner tillader ikke private fester på rådhuset

Anna Mee Allerslev (R) lånte Rådhushallen i København til sit bryllup i slutningen af juli 2017. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv

Københavns beskæftigelsesborgmester er kommet i vælten for at have lånt Rådhushallen gratis til sit bryllup.

Hverken i Aarhus, Odense eller Aalborg kommuner udlåner de rådhusets festlokaler til private arrangementer.

Det oplyser de enkelte kommuners forvaltninger.

Tirsdag blev beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) kritiseret for at have lånt Rådhushallen gratis. Det skete i forbindelse med hendes bryllup i slutningen af juli 2017.

Men et tilsvarende arrangement havde ifølge de lokale regler altså ikke kunnet finde sted i hverken Danmarks anden-, tredje- eller fjerdestørste by.

- Afholdelse af arrangementer af privat karakter er kommunen uvedkommende, står der i Aalborg Kommunes regler.

Kommunen understreger, at den ikke udlåner lokaler til private arrangementer.

I Aarhus Kommune udlåner man heller ikke lokaler til private arrangementer. Politikere fra byrådet har ifølge forvaltningen ikke mulighed for at lægge beslag på Rådhushallen.

Odense Kommune kører efter eget udsagn "100 procent efter reglerne", når der lånes lokaler ud. De foreskriver, at arrangementer skal have et almennyttigt formål.

I Københavns Kommune er det muligt for borgere at leje en sal som Rådhushallen for 65.000 kroner. Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået.

Hvis arrangementer i Københavns Kommune er partipolitiske eller private, kan kommunen ifølge Berlingske "ikke stille lokaler vederlagsfrit til rådighed".

Netop for medlemmer af Borgerrepræsentationen har der på baggrund af en drøftelse mellem gruppeformændene dog udviklet sig en anden administrativ praksis.

Den betyder, at medlemmer af Borgerrepræsentationen har mulighed for at låne et lokale i forbindelse med bryllupsreceptioner.

Anna Mee Allerslevs lån af Rådhushallen skal nu igennem en ekstern undersøgelse.

Den radikale borgmester vil således bede Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune om at få foretaget en undersøgelse af Borgerrepræsentations regler på området.

- Hvis det viser sig, at grundlaget for Borgerrepræsentationens regler ikke har været korrekt, forventer jeg at modtage en indstilling på, hvordan vi hurtigst muligt retter op på det, som jeg selvfølgelig vil følge, skriver Anna Mee Allerslev på sin Facebook.

  • Anna Mee Allerslev (R) lånte Rådhushallen i København til sit bryllup i slutningen af juli 2017. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland