I ny opgørelse er der færre "ghettoområder" i København. Teknik- og miljøborgmester vil helt af med listen.
Man bør skrotte den såkaldte "ghettoliste", da det er for små forskelle, der afgør, om boligområderne lander på listen eller ej.
Det mener Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).
- Ghettolisten er et meget dårligt styringsredskab for arbejdet med at genrejse de udsatte bydele, siger han til Ritzau.
Fire områder i København er røget af ghettolisten. Alligevel mener teknik- og miljøborgmesteren, at listen skal sløjfes.
- Nu mister København fire, og det ser da "enormt" godt ud. Men ærligt talt, så stigmatiserer listen mere, end den gavner, siger Morten Kabell.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) mener, at beboersammensætningen og integrationsproblemerne i ghettoerne øger risikoen for udvikling af parallelsamfund.
- At blive kaldt en ghetto er jo ikke befordrende for at gøre noget for områderne. I stedet giver man dem bare et øgenavn, og det hjælper ikke, siger Morten Kabell.
25 boligområder i Danmark har så skæv beboersammensætning og så alvorlige udfordringer med integrationen, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har sat dem på listen over ghettoer.
- Det er meget små ting, der afgør, om et boligområde optræder på listen eller ej. Vi skal sætte ind med massive og langsigtede investeringer i alle vores udsatte boligområder, siger Morten Kabell.
De 25 områder er fordelt på 15 kommuner og er generelt koncentreret i og omkring de større byer, oplyser ministeriet.
Det er seks færre end sidste gang, man lavede opgørelsen, og det er det laveste antal, siden listen blev opgjort første gang i 2010.
Faldet skyldes ifølge ministeriet primært, at der er færre beboere i de almene boligområder, der er dømt for kriminalitet.