Annonce
Politik

V efter intern strid om statslån: Der er røget finker af panden

Statslån til almene boliger, som regeringen foreslår, er en mulig løsning, mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (th). Gruppeformand Søren Gade (tv) mener derimod, at det er et socialistisk forslag, som regeringen bør holde sig fra. V er blevet enig om at undersøge sagen nærmere. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup

Venstre er ikke klar til at bakke entydigt op om LA-ministers forslag om statslån til almene boliger.

Der er røget nogle finker af panden.

Sådan beskriver Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, den heftige debat, der har været om et forslag fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) om statslån til almene boliger.

Flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe, herunder gruppeformand Søren Gade, er stærkt kritisk over for forslaget.

Og mange har ytret kritik af, at Venstre ikke er blevet orienteret og taget i ed, før Ole Birk fremsatte sit forslag.

På et telefonmøde onsdag morgen er Venstre blevet enig om at udskyde gruppens endelige ja eller nej til transport-, bygnings- og boligministerens forslag.

Jakob Ellemann-Jensen har nemlig forståelse for intentionen bag lovforslaget:

At staten kan spare penge ved selv at låne penge ud til almene boliger frem for at garantere for lån, som realkreditselskaberne så kan tjene på. Men Venstre har betænkeligheder ved den model, Ole Birk har foreslået.

- Den måde, det foregår på i dag, er ikke den mest hensigtsmæssige. Det er ikke den bedste forvaltning af skatteborgernes penge, siger Ellemann.

- Derfor skal vi se på alternative muligheder. En af de muligheder er den, regeringen har præsenteret som lovforslag. Hvor staten i stedet for at stille garanti for de lån går ind og overtager dem.

- Det vigtige for os er egentlig, at vi lytter til den bekymring, der har været. Både over den måde, det foregår på i dag, og den bekymring, der er over det her lovforslag, siger han.

Spørgsmål: Der har været kritik af, at folketingsgruppen er blevet orienteret for sent. Er den kritik berettiget?

- Ja. Jeg tror, der er røget nogle finker af panden. Og at man godt kunne have orienteret folketingsgruppen tidligere.

- Vi havde en lang række emner på gruppemødet i dag. Og det her var et af dem. Det er jeg helt sikker på, at man har taget ad notam hos regeringen.

Ole Birk Olesen meldte i sidste uge ud, at staten ville overtage alle realkreditlån til almene boliger.

Det vil spare nogle udgifter til støtte til boligerne, fordi staten kan låne ud til en lavere rente end realkreditselskaberne.

- Hvis vi kan se, at vi kan få en besparelse ved at give statslån, så gør vi det, fastslog Ole Birk over for Ritzau.

Forslaget har vakt jubel hos SF og Enhedslisten, der har forsøgt at få det gennemført i mange år. Til gengæld har mange Venstre-folk det altså svært med forslaget.

Gruppeformand Søren Gade kaldte det i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende lørdag for "socialistpolitik".

- Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at den idé er undfanget af en minister i en borgerlig/liberal regering, hvorfor det må være "systemet", som har besnakket en minister, skrev Gade.

  • Folketingets åbning
    Statslån til almene boliger, som regeringen foreslår, er en mulig løsning, mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (th). Gruppeformand Søren Gade (tv) mener derimod, at det er et socialistisk forslag, som regeringen bør holde sig fra. V er blevet enig om at undersøge sagen nærmere. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Pedersen Rune Aarestrup
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Annonce
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster