Økonomiprofessor betegner en del af regeringens løfte om skattelettelser som misvisende og en stramning.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede regeringens 2025-plan, lød det, at for hver krone der bruges på skattelettelser i toppen, skal der bruges tre i bunden.
Men "bunden" omfatter personer med en årsløn på op til 534.000 kroner.
Derfor er det at "stramme den", når statsministeren siger, at det såkaldte jobfradrag er målrettet danskerne med de laveste indkomster.
Sådan lyder vurderingen fra Bo Sandemann, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, i Jyllands-Posten.
- Det er misvisende at sige, at hele jobfradraget er i bunden, siger han til avisen.
Regeringen får kritik af Dansk Folkeparti for at oversælge 2025-planen.
Men formuleringen skal få proportionerne på plads i en debat, hvor V-modstandere forsøger at fremstille det, som om at topskattelettelserne fylder det meste i 2025-planen.
Det siger Venstres finansordfører, Jacob Jensen, til Jyllands-Posten.
- Vi bruger en krone på at lette topskatten, og vi bruger tre kroner på at lette for dem, der ikke betaler topskat. Det kunne man også have valgt at kalde det. Det er smag og behag, siger han.
I omegnen af 270.000 personer tjener mellem 450.001-534.000 kroner årligt.
I alt vil 1,8 millioner få glæde af jobfradraget, lyder beregninger fra tænketanken Kraka ifølge avisen.
De, der tjener mellem 207.000 og 300.000 kroner om året, vil få glæde af den maksimale skattelettelse. Derefter nedtrappes fradraget.