Annonce
Politik

Vestager: Ikke mange ny EU-projekter vil gå til Danmark

Margrethe Vestager, i torsdags i Bruxelles. Foto: Thierry Monasse/AP/POLFOTO

Vi gør det nemt for investorerne ved at tage en del af risikoen, siger EU-kommissær Vestager om Juncker-plan.

Danmark får næppe nogen stor andel af de projekter, som EU-Kommissionens nye investeringsfond på 2350 milliarder kroner skal sætte i gang.

Det forudser konkurrencekommissær Margrethe Vestager, efter at kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, tidligere onsdag præsenterede planen i EU-Parlamentet i Strasbourg.

- Jeg synes ikke, Danmark er et oplagt sted, fordi vi har investeret så meget de seneste år. Vi har haft meget høje offentlige investeringer, da krisen satte igennem.

- Så der er ikke rigtig noget, der springer i øjnene derhjemme, hvor vi har underinvesteret massivt, siger Vestager til danske journalister i Bruxelles.

De store offentlige investeringer har været begunstiget af den lave rente og Danmarks meget høje kreditværdighed, som gør det nemt for staten at låne til næsten ingen penge, påpeger kommissæren.

- Men jeg udelukker ikke, at der kan være projekter i Danmark, tilføjer Vestager, og hun understreger, at der ikke er lavet nogen fordelingsnøgle mellem forskellige sektorer eller EU-lande, når fonden skal låne penge ud fra 2015.

Fonden skal indeholde 119 milliarder kroner i lånegaranti fra EU-Kommissionen og 37 milliarder fra Den Europæiske Investeringsbank. Resten - svarende til en 15-dobling af beløbet - ventes at komme fra private investorer som pensionskasser.

- Det er en attraktiv og nyskabende måde at få dynamik og jobskabelse tilbage på. De private investorer tøver, så vi prøver at tage en del af risikoen på vore skuldre ved at skabe denne fond. Og så vil vi i langt højere grad gøre projekter kvalificerede og grydeklare, siger hun.

Øvelsen går i al enkelhed ud på at få penge til at møde projekter.

- Analyser viser, at der er rigtig mange penge i Europa, fordi virksomheder og husholdninger har sparet op under krisen og afbetalt gæld, siger Margrethe Vestager.

Skal der skabes flere job nu, må der ske noget ekstraordinært, tilføjer hun.

- Den seneste prognose viser med al tydelighed, at nok er der fremgang i Europa, men det sker med en langsommelighed, der får sneglen til at ligne et hurtigt dyr, siger kommissæren.

  • Margrethe Vestager, i torsdags i Bruxelles. Foto: Thierry Monasse/AP/POLFOTO
Annonce
Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Politik

Aftale indgået: Nu fjernes de fra egne erstatningssager

Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken