Annoncørbetalt indhold

Annonce: Black Friday er årets største shoppedag – tager din webshop godt imod?

Når fredag den 24. november 2017 går i sort, står tusindvis af danskere klar til at svinge dankortet.

Siden 2013 er salget på Black Friday kun gået én vej: Op. Vil du have del i omsætningen, der sidste år var på mere end 2 milliarder kroner? Så er det nu, du skal forberede din webshop.

I Danmark stiger online detailhandel 15 % årligt, mens handlen kun stiger 2 % årligt for fysiske butikker. Og en prognose fra FDHI viser, at 50 % af det totale detailsalg vil foregå online inden for de næste 2-3 år. På Black Friday er det også blevet populært at handle online, og det sætter krav til din webshop.

PriceRunners Black Friday-side vil det myldre med tilbud den 24. november. Sidste år var der 513 webshops tilknyttet, en 10-dobling på blot 2 år. Og hele 700.000 danskere klikkede ind på siden for at få del i tilbuddene og sammenligne priser.

“Black Friday er en oplagt dag at tiltrække kunder på, hvis du har en webshop. Det kræver dog, at webshoppen er i stand til at modtage kunderne og lede dem gennem købsrejsen. Det gælder jo dybest set om at få besøgende til at blive kunder”, fortæller Thomas Zacchi fra intoto - Online Markedsføring.

Tag besøgende fra produkt til køb
Ifølge intoto - Online Markedsføring bør webshopejere sætte fokus på at optimere webshoppen op til Black Friday. Den stigende interesse for dagen gør, at webshoppen teknisk skal være i stand til at modtage de mange besøg. Samtidig skal det være let for besøgende at udføre et køb på siden.

“Den besøgende skal nemt kunne navigere fra produkt til køb, ellers vil de i løbet af ingen tid forlade butikken og gå videre til den næste. Men det er også vigtigt at huske, at de fleste starter deres søgning på Google, og hvis ikke dine produkter er synlige her, risikerer du at miste kunder. Vi ser tydeligt, hvem der arbejder på deres online markedsføring, for det tager tid at få en god placering i søgeresultaterne. Og det tager også tid at skabe en relation mellem webshop og potentielle kunder. Så hvis du ikke allerede er i fuld gang med din online markedsføring, er det kun på tide at sætte i gang, hvis du vil nå at være med i kampen om kunderne på Black Friday”, anbefaler Thomas Zacchi.

Gør det nemt for kunderne at finde dine Black Friday-tilbud ved at oprette en specifik landingsside til dagen. Du kan endda starte festen nogle dage før, ligesom Lille Per Seng gør på deres Black Friday-side. Tilbyd også dine kunder at sende en mail med tilbuddene, så de ikke går glip af dem. Det gavner også din omsætning.

Med Black Friday er julen lige om hjørnet
Black Friday kommer fra USA og er dagen, hvor julehandlen for alvor satte ind. Og Black Friday er nu også dagen, hvor julehandlen for mange starter i Danmark.

Der er nemlig mulighed for at spare mange penge ved at bestille julegaver i god tid. Men det betyder, at nogle varer muligvis skal byttes efter jul. Derfor er det en god service at tilbyde dine kunder en ekstra lang bytteret, når de handler i din webshop. Og det vil gøre det nemmere for dine potentielle kunder at tage beslutningen om at købe dine varer.

På Black Friday oplever PriceRunner, at stort set alle aldersgrupper shopper online. PriceRunner ser, at både kvinder og mænd er flittige til at shoppe online. Men hvor kvinder er i overtal, når det kommer til køb foretaget på en computer, så foretager næsten lige mange kvinder og mænd køb på mobilen. Husk derfor også at optimere din webshop til mobil.

Black Friday er for alle online virksomheder
Det er nærliggende at tænke, at det kun er webshops, der kan være med på Black Friday, men alle online virksomheder kan deltage i festen. Det gælder også salg af Loftsisolering eller Getaway weekend på Badehotel.

“Det er vigtigt at have fokus på din online tilstedeværelse hele året, men det er specielt vigtigt op til Black Friday. På denne dag er danskerne nemlig automatisk mere villige til at købe. Med annoncekampagner på for eksempel Facebook eller Google AdWords kan du tiltrække dine potentielle kunder, så de måske er klar til at købe dine produkter på Black Friday. Og sørger du for en god digital strategi og en grundig forberedelse, så øger du dine chancer markant for flere kunder”, afslutter Thomas Zacchi.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

  • blackfriday