Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Sponseret

Annonce: Robotterne kommer – og gør livet nemmere for os

Du kan næsten ikke åbne en avis i dag uden at læse, at robotterne kommer og tager vores jobs.




25. oktober 2017 kl. 16:30 Af Advertorial

Annonce

Men hvad hvis det også inkluderer alle de kedelige jobs og giver dig billigere ydelser og mere tid i hjemmet?
Det kan robotterne også klare.

Internet of Things
Robotterne bliver særligt smartere som følge af det, der er blevet døbt Internet of Things. I det begreb ligger der, at flere og flere af de apprater vi bruger til daglig bliver forbundet til internettet.
Det kan være dit tøj, din vaskemaskine eller din brødrister. Tøjet kan fortælle dig hvis din hjerterytme er ustabil, vaskemaskinen kan sættes i gang og skifte fra vaskemaskine til tørretumbler og brødristeren kan give dig en Push-notifikation, når brødet er færdigt.
Det er sjove ting – men robotterne har også mere ’reelle’ anvendelsesområder. Vi har samlet et par eksempler fra dagligdagen, du måske allerede kender til – og hvis ikke, så er de hverdag i nær fremtid:

Eksempler fra dagligdagen
Vaskemaskinen var det, der i sandhed bragte kvinderne på arbejdsmarkedet i det 20. århundrede. Nu kommer robotstøvsugeren og robotplæneklipperen.
Vi har haft robotter til at støvsuge i flere år, men de første versioner var aldrig særligt gode. De sloges med dårlig batteritid, dårlig sugeevne – og undertiden faldt de ud over trapper og balkoner og gik i stykker.
Men udviklingen går stærkt og i dag kan du købe en god robotstøvsuger fra cirka 3.000 kroner. Du skal stadig selv løfte støvsugeren over store kanter og dørkamme, men herudover kan de køre i mange timer af sig selv og de falder ikke længere ud over trappen.
Hvis du støvsuger selv, bliver det bedre.
Men du kan indstille moderne robotstøvsugere til at starte med at køre af sig selv, mens du er på arbejde – og så kan du hver dag komme hjem til et ret hjem.
Internet of Things sniger sig også ind på arbejdet. Håndværkere skal vende sig til, at robotter kan hjælpe dem: Hvis du er maler, kan en app og en scanner i dag hjælpe dig med at se, hvilken indendørs vægmaling du skal bruge til at komplimentere den nuværende farver. Apps hjælper dig med kvalitetssikring og med at finde de billigste priser på udstyr. Intelligente sensorer kan indsættes og hjælpe med at fastslå, hvor varmen fiser ud (og hvor der således mangler isolering).
En af de brancher hvor der tales mest om robotter og Internet of Things er jura. Der er opstået en helt sub-branche kalder ’legaltech’, hvor startups forsøger at gøre hverdagen smartere for advokater.
I Danmark ser vi dette blandt andet ved startups, der lader dig udarbejde standarddokumenter ud fra et spørgeskema. Det er en god idé, hvis du har brug for en simpel selskabsstiftelse – men hvis du har brug for et dokument som et testamente eller en ægtepagt bør du stadig få hjælp af en advokat. Et spørgeskema giver dig det, du indtaster – og advokatens mest fornemme rolle i denne henseende er at stille dig de rigtige spørgsmål.

Luddites
Når man taler om robotter der stjæler jobs, er det umuligt ikke at komme ind på historien om de såkaldte ’luddites’.
Historien bruges af teknologitilhængere til at forklare, hvorfor det ikke er en dårlig ting, at robotterne tager de kedelige jobs.
I starten af 1800-tallet organiserede britiske ’ludditter’ – fagarbejdere – sig. Deres ønske var at opnå et forbud mod indførelse af maskiner, der kunne gøre deres arbejde for dem – start-eksemplet var vævemaskiner, der gjorde mange vævere overflødige.
I 1811-1812 begyndte ludditerne at ødelægge maskiner og forsøge at forsinke den industrielle revolution for at beholde deres jobs. I dag er det en fjollet tanke: Hvis luditterne havde fået deres vilje, ville være køre rundt i hestevogn, vaske vores tøj i hånden og leve 30 år kortere.
Begrebet ’luddit’ bruges til at beskrive personer, der er imod industrialisering og teknologiske forbedringer.
Gamle jobs forsvinder, men nye jobs opstår. Og verden bliver forbedret for alle, der lever i den.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Dansk Folkeparti tabte før valget. 16. december 2017 kl. 19.53

AF: PER HØYEM

Ø-Hjælp og… 15. december 2017 kl. 21.20

AF: JOHNNY FILBERT

Dagens buket 06. december 2017 kl. 19.45

AF: MICHAEL WEYAND

Alle har noget at byde på! 30. november 2017 kl. 14.35

AF: LEIF A JENSEN

Her er ingen tårer. Kun… 25. november 2017 kl. 16.56

AF: ULLA MUNKSGAARD

Tillykke Guldborgsund 22. november 2017 kl. 14.24

Annonce