Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
111,3 millioner mennesker i USA så med, da quarterbacken Tom Brady førte sit hold, New England Patriots, til en sejr på 34-28 over Atlanta Falcons i Super Bowl søndag aften lokal tid.
111,3 millioner mennesker i USA så med, da quarterbacken Tom Brady førte sit hold, New England Patriots, til en sejr på 34-28 over Atlanta Falcons i Super Bowl søndag aften lokal tid.
Foto: AP/Michael Dwyer

Sport

111,3 millioner fulgte Super Bowl på amerikansk tv

Det er det fjerdestørste seertal i amerikansk tv-historie, viser tal. I 2015 så 114,4 millioner mennesker med.




07. februar 2017 kl. 06:25 Af Ritzau

Annonce

New England Patriots' historiske comeback-sejr over Atlanta Falcons i den 51. udgave af NFL's Super Bowl søndag aften trak det fjerdestørste seertal i amerikansk tv-historie.

Således så 111,3 millioner mennesker i USA med, da quarterbacken Tom Brady førte sit hold til en sejr på 34-28, og hvor Lady Gaga underholdt i pausen.

Det viser seertal fra analysefirmaet Nielsen og netværket Fox mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dog var det ikke nok til at slå sidste års seertal. Her så 111,9 millioner seere med på tv-netværket CBS, da Peyton Manning ledte Denver Broncos til sejr over Carolina Panthers.

Rekorden for det højeste antal tv-seere til en NFL-kamp i USA skal findes i NBC's visning af kampen mellem New England Patriots og Seattle Seahawks i 2015, som Patriots vandt 28-24. Her fulgte 114,4 millioner tv-seere kampen.

Dette års Super Bowl vil til gengæld gå over i historien som det hidtil største comeback.

Bagud 3-28 så alt sort ud i kampen mod Atlanta Falcons, men i et vanvittigt comeback endte kampen i overtid, hvor New England Patriots sejrede med 34-28.

Aldrig tidligere er et hold kommet tilbage fra at have været nede med mere end ti point i en Super Bowl, men den rekord smadrede Tom Brady og New England Patriots.

Det er også første gang, at en Super Bowl er gået i overtid.

Samtidig var det 39-årige Bradys femte triumf i karrieren, hvilket sender ham forbi legenderne Joe Montana og Terry Bradshaw, der har fire Super Bowl-ringe.

Til sammenligning så 84 millioner mennesker i USA den første tv-duel mellem Demokraternes Hillary Clinton og Republikanernes Donald Trump i september sidste år under den amerikanske præsidentvalgkamp.

Det var ifølge nyhedsbureauet Reuters nok til at slå Ronald Reagan og Jimmy Carters seerrekord fra 1980, hvor 80,6 millioner seere så med.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: KENNETH GLIESE PETERSEN

Havvindmøller på land ?! 20. juli 2017 kl. 12.46

AF: BENTE STRAND

Peter Freuchens hus i Frisegade 18. juli 2017 kl. 19.18

AF: JØRGEN ANDERSEN

Gåsetorvet 17. juli 2017 kl. 10.49

AF: JOHN WENNERWALD

Tag ansvar for den danske model 13. juli 2017 kl. 22.31

AF: SIMON HAMPE SØRENSEN

Er der noget borgmesteren… 13. juli 2017 kl. 17.30

AF: JOHN WENNERWALD

Få styr på normeringerne! 09. juli 2017 kl. 21.13

Annonce