Annonce
Sport

Aalborg-træner efter ny CL-nedtur: Det er irriterende

Aron Kristjánsson så lørdag sit Aalborg-hold tabe med et enkelt mål på udebane til polske Kielce i Champions League efter en tæt forestilling. Foto: /ritzau/Pedersen Mikkel Berg / Arkiv

Aron Kristjanssons Aalborg-hold har flere gange været tæt på at slå de store sværvægtere i Champions League.

Det har været lige ved og næsten flere gange for Aalborgs håndboldherrer i Champions League.

Det danske mesterhold har tidligere i turneringen været tæt på at tage point fra storholdene Flensburg-Handewitt og THW Kiel.

Lørdag blev polske Kielce presset til det yderste af nordjyderne, der på ny måtte se sig besejret - denne gang med 27-28.

- Det er meget ærgerligt og irriterende, at vi spiller godt og ikke får som fortjent, siger Aalborg-træner Aron Kristjánsson.

- Det fortæller mig, at vi kan være med på det her niveau. Vi skal være stolte, men vi får ikke meget ud af det, konstaterer han.

Foreløbig står Aalborg noteret for to point efter otte gruppekampe, der blot har budt på en sejr. Det var over slovenske Celje for to måneder siden.

I slutfasen af lørdagens opgør mod Kielce havde Aalborgs Lovro Jotic chancen for at sikre uafgjort, da de danske gæster havde bolden i de sidste 20 sekunder.

Men kroaten forivrede sig måske en smule og måtte se sit skudforsøg havne i en polsk målmandsparade med otte sekunder tilbage.

Aalborgs træner vil dog ikke klandre sin spiller.

- Han kunne måske have spillet bolden videre i lidt sekunder, men han fik skudt, og det var en god redning af målmanden.

- Men vi havde scoret et par gange tidligere på det samme slags skud, siger Aron Kristjánsson.

Aalborgenserne var rejst til Polen med en decimeret trup på grund af skader til Tobias Ellebæk, Sebastian Barthold, Patrick Wiesmach og Arnór Atlason.

Kristjansson tør ikke gætte på, om Aalborg havde vundet, hvis skadesituationen havde været anderledes.

- Det ved man aldrig. Jeg synes, at de spillere, der er klar, er rykket tættere sammen.

- Vi taler ikke om dem, der ikke spiller, men om dem, der er med. Og de gjorde et fremragende stykke arbejde, siger Aalborg-træneren.

I næste weekend kommer det ungarske storhold Veszprém forbi Aalborg, der trods de mange nederlag fortsat kan spille sig videre til ottendedelsfinalerne.

  • Herrehåndbold TTH Holstebro vs Aalborg Håndbold
    Aron Kristjánsson så lørdag sit Aalborg-hold tabe med et enkelt mål på udebane til polske Kielce i Champions League efter en tæt forestilling. Foto: /ritzau/Pedersen Mikkel Berg / Arkiv
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai endte i stofmisbrug: Nu går han Danmark rundt baglæns af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan