Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Nicklas Bendtner scorede tirsdag sit første mål på landsholdet i mere end to år.
Foto: /ritzau/AP/Brian Lawless

Sport

Bendtner plagede Eriksen om straffetjans

Nicklas Bendtner betegner 2017 som karrierens bedste år. Året kulminerede tirsdag med mål og VM-kvalifikation.




15. november 2017 kl. 05:00 Af /ritzau/

Annonce

Nicklas Bendtner havde været på banen i cirka fem minutter, da han fremtvang et straffespark i tirsdagens VM-playoffkamp mod Irland.

På det tidspunkt var Danmark allerede foran med 4-1, og VM-billetten var i hus. Derfor ville Nicklas Bendtner gerne selv sparke, men det krævede lidt overtalelse, før hattrick-helten Christian Eriksen gik med til det.

- Jeg blev nødt til at spørge et par gange, men det var også, fordi de andre sagde til ham, at han skulle sparke den, siger Nicklas Bendtner.

- Det krævede lidt overtalelse, men Christian havde allerede lavet et hattrick og spillet sin nok bedste landskamp, så han havde overskud til at give den videre.

- Hvis han havde lavet to mål, så havde jeg nok ikke spurgt ham, for så havde han fortjent et hattrick.

Det viste sig at være en god idé at lade Bendtner sparke. Angriberen hamrede bolden i mål, og selv om det var til 5-1, og der allerede havde været rigeligt at fejre, gav Bendtner den fuld gas i jubelscenen.

VM-billetten og hans første mål på landsholdet siden marts 2015 var nemlig med til at runde et stærkt år af for angriberen.

Skiftet til Rosenborg sidste vinter har foreløbig kastet et mesterskab, landsholdscomeback og en VM-billet af sig, og i tillæg er han på vej mod at blive topscorer i Eliteserien.

- Det er stort at komme til VM. Jeg satte mig tre mål fra starten af sæsonen, og VM var det sidste mål, jeg har manglet at indfri.

Spørgsmål: Har 2017 været det bedste år i din karriere?

- Det har folk i hvert fald været hurtige til at melde ud. Hvis man ser på det personligt og sportsligt, så nok ja. Der foregår så mange ting uden for kridtstregerne, som folk ikke er klar over.

- Der er foregået nogle ting for mig, og det har gjort, at det her har været en af mine bedste sæsoner som fodboldspiller og menneske, siger Nicklas Bendtner.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: IZABELLA GARNETT

Valget er dit - Opfordring… 18. november 2017 kl. 00.52

AF: PER HØYEM

Socialdemokraterne på Lolland 17. november 2017 kl. 22.51
Folkeskolerne i… 17. november 2017 kl. 18.52

AF: JENNIFER GARNETT

Hvorfor taler vi ikke om… 17. november 2017 kl. 17.39

AF: PER HØYEM

Vindmøller på Lolland 16. november 2017 kl. 17.22

AF: BENT HANSEN

Hvad blev der af de gode løfter? 16. november 2017 kl. 12.25

Annonce