Lollikkerne tabte 0-2 til FA 2000 i Danmarksserien.
Matematisk er Døllefjelde ikke rykket ud af Danmarksserien. Men efter lørdagens nederlag på 0-2 til FA 2000 synes nedrykning til Sjællandsserien uundgåelig.
FA 2000 fordelte målene med et i hver halvleg på kunststofbanen i Frederiksberg Idrætspark.
Bedst hos Døllefjelde var keeper Jakob Krag og forsvareren Kristoffer Lenvig.