Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
FC Nordsjælland beviste mandag med en sejr i Odense, at klubben kan klare sig uden profiler som Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka, der er blevet solgt inden sæsonstart.
FC Nordsjælland beviste mandag med en sejr i Odense, at klubben kan klare sig uden profiler som Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka, der er blevet solgt inden sæsonstart.
Foto: /ritzau/Tim Kildeborg Jensen

Sport

FC Nordsjælland sikrer sig tre point i sæsondebut mod OB

OB tog mandag aften imod FC Nordsjælland i første runde Alka Superligaen, og løb ind i et nederlag på 1-2.




17. juli 2017 kl. 21:16 Af /ritzau/

Annonce

FC Nordsjælland fik en god start på sæsonen, da holdet mandag aften vandt 2-1 på udebane over OB i sæsonens første kamp i Alka Superligaen.

Odenseanerne var ellers udråbt som favoritter mod nordsjællænderne, men holdet kunne ikke få spillet til at hænge sammen.

FC Nordsjælland skulle ud og bevise, at holdet kan klare sig uden profiler som Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka, der er blevet solgt i sommerens transfervindue.

Spillet bølgede frem og tilbage igennem det meste af kampen, uden der opstod de helt store chancer. FC Nordsjælland viste sig dog skarpest på de få chancer, holdet spillede sig til.

En af dem, der var udset til at stå for nordsjællændernes scoringer, var Ernest Asante, og ghaneseren levede op til forventningerne, da han nettede efter 21 minutters spil.

Den centrale midtbanespiller Mathias Jensen sendte en flot bold i dybden til hurtige Asante, der sparkede bolden over en fremadstormende Sten Grytebust i OB-målet.

OB spillede generelt en skidt første halvleg, hvor holdet havde svært ved at spille sig frem til chancer. I begyndelsen af anden halvleg blev der dog lavet om på dette.

Ti minutter inde i halvlegen fik Anders K. Jacobsen nemlig scoret på et flot hovedstød efter indlæg fra svenske Rasmus Jönsson.

Et kvarters tid senere bragte FC Nordsjælland sig igen foran. Midtbanespilleren Karlo Bartolec modtog bolden på kanten af feltet efter en hjørnesparkskombination og sparkede bolden i mål til 2-1.

OB forsøgte at skabe noget ved hjælp af en række offensive indskiftninger, men hverken angriberen Rasmus Festersen, Mathias Thrane eller Mathias Greve kunne gøre en afgørende forskel.

Nordsjællænderne fik dermed en god start på sæsonen. I næste runde skal holdet møde Brøndby i Farum.

OB skal en tur til Sjælland og møde oprykkerne fra FC Helsingør.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tusinder færre ansatte 23. juli 2017 kl. 22.54

AF: KENNETH GLIESE PETERSEN

Havvindmøller på land ?! 20. juli 2017 kl. 12.46

AF: BENTE STRAND

Peter Freuchens hus i Frisegade 18. juli 2017 kl. 19.18

AF: JØRGEN ANDERSEN

Gåsetorvet 17. juli 2017 kl. 10.49

AF: JOHN WENNERWALD

Tag ansvar for den danske model 13. juli 2017 kl. 22.31

AF: SIMON HAMPE SØRENSEN

Er der noget borgmesteren… 13. juli 2017 kl. 17.30

Annonce