Annonce
Sport

FCK spiller 1-1 i drama mod Club Brugge

Daniel Amartey scorede til 1-0 kort før tid, men FCK fik alligevel ikke en sejr med hjem fra Belgien.

Den hårde skæbne gentog sig torsdag aften for FC København i Europa League, da københavnerne fik 1-1 med hjem fra Club Brugge.

Ligesom for tre uger siden i Torino måtte Ståle Solbakken se sine spillere indkassere en scoring i overtiden, da Victor Vasquez udlignede for de belgiske værter.

Daniel Amartey havde ellers lige sendt FCK i drømmeland, da han tordnede bolden op i målhjørnet til 1-0, lige da kampuret rundede de 90 minutter. Desværre blev sejren flået væk igen kort tid efter.

Til trods for den sene dukkert kan FC København alligevel glæde sig over, at en stærk defensiv indsats resulterede i et enkelt point, der giver Solbakkens hold fine muligheder for at avancere til forårets knockout-kampe.

De belgiske værter havde langt det største antal chancer, men bortset fra et frispark på overliggeren var det meste ganske ufarligt.

Brugge-spillerne forsøgte i kampens indledning og igen fra begyndelsen af anden halvleg at ryste de danske gæster, men FCK havde læst godt på de forskellige belgiske angrebsvariationer.

De to Brugge-angribere Nicolas Castillo og Felipe Gedoz var i kraft af deres pågåenhed svære at holde helt væk. Gedoz havde flere optimistiske skudforsøg, der for det meste endte langt oppe på endetribunen.

Nicolas Castillo, som scorede to gange, da belgierne tidligere på sæsonen sendte Brøndby ud af Europa med samlet 5-0, havde efter pausen et frisparksforsøg, der ramte overkanten af overliggeren.

Derudover måtte Castillo finde sig i en del skældud fra Mathias "Zanka" Jørgensen på grund at "filmeri". Chileneren forsøgte et par gange at tiltuske sig et straffespark ved at falde lidt for let.

I løbet af anden halvleg blev Nicolas Castillo erstattet af Tom de Sutter, men indskifteren havde ligesom de øvrige Brugge-angribere svært ved at styre bolden inden for målrammen. De Sutter headede blandt andet en oplagt chance forbi mål.

FCK kom også til nogle få chancer, selv om de danske gæster ikke satsede det helt store i offensiven.

En af de største muligheder tilfaldt Mikael Antonsson, der midtvejs i første halvleg satte panden på et Pierre Bengtsson-frispark. Det hårde hovedstød havde desværre retning lige mod Brugges målmand, der kunne gribe bolden.

Der var optræk til flere lige-ved-og-næsten-situationer, og 10 minutter før pausen lagde Andreas Cornelius smart bolden videre til Nicolai Jørgensen. Målfarlige Jørgensen, som for to år siden scorede sit første FCK-mål i en sejr i Brugge, blev desværre tacklet. Ellers havde han været alene igennem med hjemmeholdets målmand.

Selv om FCK fortsat indtager tredjepladsen i gruppe B efter Torino og Club Brugge, så kan det ændre sig om to uger, når københavnerne får besøg fra Belgien.

Torino topper gruppen med syv point foran Club Brugge med fem og FCK med fire point. Helsinki er uden point efter de tre første spillerunder.

Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken