Annonce
Sport

FCM går på indkøb straks efter europæisk triumf

Allerede fredag formiddag vil FC Midtjylland præsentere en defensiv forstærkning, oplyser Claus Steinlein.

FC Midtjylland vil allerede fredag formiddag i forlængelse af den samlede sejr over Southampton præsentere en forstærkning.

Det oplyser sportsdirektør, Claus Steinlein, efter det står klart, at FCM er klar til gruppespillet i Europa League.

- Vi præsenterer en spiller i morgen (fredag, red.), så vi forstærker truppen op til gruppespillet, siger Steinlein og oplyser, at det er en forstærkning til defensiven.

Sportsdirektøren forventer generelt nogle travle dage frem mod udgangen af august, hvor sommerens transfervindue lukker.

Som udgangspunkt vil han holde fast i den trup, der samlet har slået Southampton med 2-1 over to kampe, men det kan blive svært.

- Det er en positiv overraskelse, at vi er gået videre.

- Jeg kan se på min telefon, at der er stor interesse for vores spillere, så det handler nu om, at få puslespillet til at gå op, for vi skal være klar til gruppespillet, Superligaen og pokalturneringen, siger Steinlein.

FCM-træner Jess Thorup og anfører Kristian Bach Bak håber, at det lykkes at holde den nuværende trup samlet, men det er der ikke garanti for.

- Jeg kan ikke love dem noget, siger Steinlein.

- Der kan komme et tilbud, vi ikke kan sige nej til. Som udgangspunkt forsøger vi at holde fast i truppen og forstærke med en eller to spillere, så vi står med et stærkt hold, efter at vinduet er lukket på mandag.

- Vi har allerede sagt nej til ting, vi ikke syntes er det rigtige.

- Men jeg tror, at det rygtes i Europa, at vi har slået et hold fra Premier League, siger sportsdirektøren.

Claus Steinlein oplyser, at der blive rykket i mange af FCM's spillere i øjeblikket.

- Når Erik (Sviatchenko, red.) og Kian (Hansen, red.) kan holde Southamptons angribere fra chancer, så viser det, at de måske kan begå sig i Premier League. Den slags giver genlyd i England.

- Der er også Pione Sisto, og så har vi en topscorer (Martin Pusic, red.) og en anden (Morten "Duncan" Rasmussen, red.), der laver mange mål, fortæller Steinlein.

- Vi har forberedt os så godt, vi kan, men de spillere, vi selv kigger efter, er også interessante for andre klubber. Så det er hele tiden et puslespil, siger han.

Der er lodtrækning til Europa Leagues gruppespil fredag klokken 13.

Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t