Chris Froome efterlod ingen tvivl om, hvem der var den stærkeste i årets Tour de France - med en klar margin.
Smil, kolde pilsnere og lykønskninger. Det fik Chris Froome og hans bundloyale hjælpere på Sky-holdet i velfortjente mængder i feltet, da briten i suveræn stil søndag bragte den gule førertrøje til målstregen på sidste etape af Tour de France.
Men folkets kærlighed må Chris Froome stadig vente på, selv om han vandt løbet for tredje gang på fire år.
Æstetisk er Froome noget nær rædsomheden selv på en cykel med sit skæve, virrende hoved, men han kender sine watt ned til mindste decimal, er hamrende stærk, og i år var han tilmed også taktisk overlegen i forhold til konkurrenterne.
Han tog den gule førertrøje allerede på 8. etape med et overraskende angreb på den afsluttende nedkørsel - en disciplin Froome ellers bliver skudt i skoene, at han ikke mestrer.
På 11. etape snød han konkurrenterne i sidevinden sammen med Peter Sagan (Tinkoff) og tog yderligere nogle sekunder, allerede inden bjergene for alvor gjorde sit indtog.
Han skabte sin føring på at være smartere, og da bjergene og enkeltstarterne kom på ruten, var han ganske enkelt den stærkeste.
- Froome er næsten tilbage i 2013-form i forhold til Tour de France, hvor han var helt outstanding på enkeltstarterne, siger danske Lars Bak (Lotto Soudal).
- Han er knivskarp både nedad og i sidevind. Jeg tror næsten, det er det bedste, vi nogensinde har set fra Froome, hvis du spørger mig.
Nairo Quintana (Movistar) havde intet modsvar, og det spanske hold kunne slet ikke matche Froomes skræmmende Sky-hold, der dominerede fra første færd.
En ødelagt cykel og et tragikomisk 100-meter-løb i cykelsko på Mont Ventoux samt styrt og endnu en ødelagt cykel på 19. etape kunne ikke ændre på det faktum, at Chris Froome var alle rivaler overlegen i 2016-udgaven af verdens hårdeste cykelløb.
Popularitetskonkurrencen vinder Tour-kongen dog på ingen måde. Aversionen mod Sky-holdet og i særdeleshed Froome skinner stadig igennem på de franske veje, hvor Froome heller ikke gjorde det lettere for sig selv ved at daske til en nærgående colombianer.
Den kenyansk fødte brite fik endda selv et slag, da han stod med sin ødelagte cykel i menneskemængden på Mont Ventoux.
Det neutraliserede tidstab, som Froome ellers led på Mont Ventoux grundet sin ødelagte cykel, blev også et debatemne. Havde en anden rytter fået samme behandling, spurgte både ryttere, sportsdirektører og fans sig selv.
Det vil fortsat blive debatteret, men til gengæld er det uden for enhver diskussion, at Chris Froome vandt sin tredje Tour de France-sejr i sikker stil, og det havde han formentlig gjort, selv om ASO ikke havde neutraliseret hans tid.
Det var ikke folkets mand, der vandt Touren, det var den bedste.