Annonce
Sport

Hovedsponsorer advarer Fifa: Stram op

Det internationale fodboldforbund (Fifa) bliver sat under pres af sine største sponsorer efter ny skandale.

Det internationale fodboldforbund (Fifa) er under hårdt pres dagen før, der fredag afholdes præsidentvalg.

Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har således bedt Fifa udsætte fredagens valg, og nu begynder verdensorganisationens sponsorer også at lægge pres på Fifa-præsident, Sepp Blatter, der står til at vinde valget.

- Med mindre Fifa genskaber en virksomhedskultur med meget stærke etiske procedurer, så vil vi genoverveje vores sponsorat. Det har vi meddelt dem, lyder det ifølge det franske nyhedsbureau, AFP, i en meddelelse fra virksomheden Visa.

Det sker, efter at fodboldverdenen tidligere onsdag blev rystet af, at ni højtstående personer i Fifa og fem forretningsfolk er anklaget i en stor korruptionssag.

Anklageskriftet omfatter beskyldninger om korruption i en periode på 24 år.

De anklagede personer er blandt andet anklaget for at have brugt over 150 millioner dollar, over en milliard kroner, på bestikkelse, så tv-rettigheder ved store fodboldturneringer kunne ende på bestemte hænder.

Øvrige globale Fifa-sponsorer som Coca-Cola, Adidas og McDonald's er ligeledes nervøse for, at de korruptionsbeskyldninger, der klæber til Fifa, vil gøre det mindre attraktivt at markedsføre deres produkter via sporten.

Coca-Cola, der betaler millioner af dollar om året som en af Fifas fem officielle hovedsponsorer, irettesætter nu Fifa i entydige vendinger.

- Denne langvarige kontrovers har tilsmudset Fifas mål og idealer for VM i fodbold. Vi har gentagne gange givet udtryk for vores bekymring om disse alvorlige beskyldninger, hedder det i en erklæring fra selskabet.

- Vi forventer, at Fifa gør alt for at få løst de her problemer, tilføjes det.

Fifa kommer også til at skulle forklare sig over for McDonald's. Den amerikanske burgerkæde er blandt hovedsponsorerne ved VM i Rusland i 2018.

- McDonald's tager spørgsmål om etik og korruption meget alvorligt. Vi er i kontakt med Fifa vedrørende denne sag, og vi vil fortsætte med at overvåge denne situation meget tæt, meddeler selskabet.

Adidas og det amerikanske bryggeri Budweiser lægger også pres på Fifa.

Den tyske producent af sportsudstyr siger, at den vil tilskynde Fifa til internt at etablere nye og "gennemskuelige" retningslinjer. Budweiser opfordrer også til mere åbenhed i Fifa.

- Vi forventer, at alle vores samarbejdspartnere opretholder stærke etiske standarder og fungerer med åbenhed.

Ingen af Fifas officielle partnere har været impliceret i de korruptionsskandaler, der har ramt Fifa de seneste år.

Men ifølge nyhedsbureauet AFP er de bekymrede for, at den negative omtale af Fifa kan plette deres eget omdømme og ramme deres salg.

Fem store sponsorer, Adidas, Coca-Cola, Hyundai, Sony og Visa, opfordrede i fjor til, at der iværksættes en undersøgelse af den meget kritiserede budproces, som førte til, at Qatar blev udpeget til at stå for VM i 2022.

Reaktionerne sker, efter at Fifa-lederne onsdag blev arresteret på et hotel i Zürich forud for fredagens planlagte præsidentvalg.

Den siddende præsident, Sepp Blatter, står til at blive genvalgt. Hans modkandidat er jordaneren prins Ali Bin Al Hussein. I sidste uge trak Luis Figo og Michael van Praag deres kandidaturer.

Sepp Blatter har siden 1998 regeret som Fifa-præsident.

Den magtfulde schweizer har ofte været i stormvejr på grund af anklager om korruption, men han har formået at beholde magten.

Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket