BILLEDSERIE :Det danske drengelandshold i brydning besejrede USA I Nykøbing.
Et par hundrede tilskuere skabte en fed kulisse til fredagens brydelandskamp for drenge mellem Danmark og USA.
Blandt tilskuerne var Brydeklubben Thors topbryder, viceverdensmester Mark O. Madsen, som snart skal til OL i Rio de Janeiro. Han skulle have deltaget i et internationalt stævne i Tyskland i weekenden men valgte at melde fra. I stedet så han de danske talenter folde sig ud.
- Det gik jo helt fint i Polen for et par uger siden, hvor jeg vandt, så der er ingen grund til at risikere noget, sagde Mark O. Madsen, der var flot klædt i det danske OL-jakkesæt.
Bryderne skulle have dystet på græsplænen foran BK Thors lokaler, men det spolerede vejret.
I stedet blev landskampen afviklet i BK Thors træningslokale, som var fyldt til noget nær bristepunktet.
Læs mere om stævnet og resultaterne i mandagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed