Falstringerne fik sæsonens første sejr med 32-26 gevinsten over København i Næstved Arena.
Så lykkedes det endelig at få skovlen under København for NFH, der søndag aften foran en næsten udsolgt Næstved Arena bankede rivalerne med 32-26 efter 15-10 ved pausen.
NFH havde teten fra første minut og skabte sig hurtigt et forspring på fire-fem mål, hvilket holdt til pausen.
Københavnerne forsøgte at ændre tingene med række tiltag efter pausen, men de kom aldrig tættere på end tre mål, og da de prøvede markspillet syv mod seks, kunne NFH blot score en række billige mål i en tom kasse.
Svenske Nathalie Hagman spillede en storkamp blev topscorer for de gulblusede med 12 mål efterfulgt af stregspiller Mette Gravholt med otte mål.
Med sejren rykker NFH op på sjettepladsen inden næste opgave ude mod HC Odense på onsdag.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag