Annonce
Sport

Nicki P. om speedway-farce: Vi satte vores liv på spil

Den ellers så hårdføre danske speedwaystjerne Nicki Pedersen frygtede for sit helbred i polsk sæsonpremiere.

Den danske stjerne Nicki Pedersen og speedwaykollegerne følte, at de satte helbredet på spil i sæsonpremieren lørdag aften i Polen.

Derfor nægtede kørerne at gennemføre årets først grandprix, der blev afholdt foran 55.000 tilskuere i Warszawa.

- Vi var stolte over at komme til Warszawa for at køre for så mange mennesker, men det er sådan, at vi i forvejen sætter vores liv på spil, når vi kører speedway.

- Når vi så pludseligt skal køre på en bane, hvor det bare handler om at komme sikkert hjem, og hvor man ikke kan køre ræs mod hinanden, så skal vi stikke en finger i jorden og spørge os selv om, hvad er det lige, vi foretager os, siger Nicki Pedersen.

Den tidligere verdensmester forstår ikke, hvordan baneforholdene kunne være så dårlige.

- Vi havde ikke ordentlige forhold, og de har haft alle muligheder for at lave en rigtig bane. De har lavet baner nu i 15 år.

- Jeg ved ikke, om de er begyndt at lave en ny belægning eller hvad. Jeg kan bare konstatere, at de ikke ville nå at få fikset banen hverken i aften eller i morgen, siger Nicki Pedersen.

Selv om han er kendt for at køre lige til grænsen, så havde danskeren det ikke sjovt lørdag aften.

- Jeg frygtede for mit helbred. Jeg vidste ikke, hvordan det ville gå mig, når jeg kørte ind i det første sving.

- Når man får de tanker, som ellers aldrig strejfer én, så er noget rablende galt, siger speedwaystjernen.

55.000 tilskuere måtte gå skuffede hjem efter bare 12 heats, men det er ifølge Nicki Pedersen ikke kørernes ansvar, at sæsonpremieren blev afblæst før tid.

- Det er synd for sporten, men igen - det er ikke vores ansvar. Vore ansvar er at lave et show og køre ræs, men når vi skal køre med livet som indsats, så må vi trække os.

- Vi må også sætte et eksempel. Det er ikke første gang, at de laver fejl med banen.

Nicki Pedersen fik blot sat tre VM-point ind på kontoen, hvilket ikke var den start, han havde håbet på. Det betyder, at han har lidt at indhente, når sæsonen fortsætter om en lille måned i Finland.

- Det er en katastrofe. Jeg har kæmpet hele vinteren og er kommet tilbage efter en skulderskade, og så skal vi køre rundt i sådan noget.

- Men der er 11 grandprixer tilbage af sæsonen, så jeg føler ikke, at det hele er kørt fra mig endnu.

- Vi speedwaykørere er også mennesker, og når hjelmen er kommet af, er vi enige om, at det er lige meget med de point. Det hele burde selvfølgelig nulstilles, men sådan bliver det ikke.

- Jeg er kommet sikkert herfra, og det glæder jeg mig over, siger han.

Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen