Mikkel Mac fortsætter hos det danske Ferrari-team, Formula Racing og får kvindelig kollega.
Den 23-årige Nykøbing-kører er hyret til en ny sæson for det nordsjællandske motorsportsteam.
- Vi er glade for, at Mikkel endnu en gang har tilsluttet sig teamet, som i den nye sæson står overfor sin største udfordring nogensinde, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.
Det succesfulde motor-sportsteam fra Allerød stiller for tredje år i træk op i European Le Mans Series og skal samtidig debutere i verdens største motorløb, 24-timers Le Mans. Altsammen i en Ferrari 458 GT2.
Mikkel Mac vandt European Le Mans Series sammen med Johnny Laursen og Andreas Rizzoli fra Italien i 2015, hvilket kvalificerede temaet til 24-timers Le Mans.
Men Formula Racing skifter ud i besætningen. Mikkel Mac fortsætter som guldkører og Johnny Laursen som bronzekører. Som ny sølvkører får en kvinde chancen, idet Formula Racing har skrevet kontrakt med Christina Nielsen.
Mikkel Macs første opgave i den nye aftale bliver sammen med sine to teamkammerater at vinde den indledende afdeling af European Le Mans Series, som finder sted på Silverstone i England i weekenden 15.-16. april.
Læs Mikkel Macs kommentarer til den nye kontrakt i tirsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed