Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Tom Brady førte endnu engang New England Patriots til sejr i NFL-slutspillet natten til søndag.
Tom Brady førte endnu engang New England Patriots til sejr i NFL-slutspillet natten til søndag.
Foto: Scanpix/Elsa

Sport

Patriots moser Titans og cruiser videre i NFL-slutspillet

New England Patriots var bagud 0-7, men svarede hurtigt igen og vandt stensikkert 35-14 over Tennessee Titans.




14. januar 2018 kl. 05:52 Af /ritzau/

Annonce

De forsvarende NFL-mestre fra New England Patriots levede op til favoritværdigheden, da holdet natten til søndag slog Tennessee Titans og spillede sig i AFC-finalen i verdens bedste liga for amerikansk fodbold.

Patriots vandt overbevisende med 35-14 på hjemmebanen i Foxborough.

Kampen var Patriots' første i sæsonens NFL-slutspil. Tennessee Titans havde kvalificeret sig til opgøret med en overraskende sejr over Kansas City Chiefs i sidste weekends såkaldte wild card-runde.

Titans havde dog ikke flere overraskelser i sig og blev således udspillet af cheftræner Bill Belichicks Patriots-mandskab.

Titans fik ellers en god start på opgøret, da gæsterne tog kampens første føring. Titans-receiver Corey Davis sørgede for scoringen til 7-0, da han greb et kast fra quarterback Marcus Mariota.

Langsomt begyndte Patriots-maskinen dog at fungere, og quarterback Tom Brady og co. så sig ikke tilbage, da de først kom i gang.

Fem touchdowns uden modsvar sikrede en føring på 35-7, inden Titans reducerede med to minutter tilbage af kampen.

40-årige Tom Brady var endnu engang knivskarp. Han kastede for 337 yards, tre touchdowns og ingen interceptions.

Patriots har sikret sig hjemmebanefordel i slutspillet og spiller dermed også hjemme i den kommende AFC-finale.

Her venter enten Pittsburgh Steelers eller Jacksonville Jaguars.

Bliver det også til sejr her er Patriots klar til Super Bowl, der spilles i Minnesota. Her bliver modstanderen vinderen af NFC-finalen.

Philadelphia Eagles kvalificerede sig lørdag til det opgør, og Eagles' modstander bliver vinderen af kampen mellem Minnesota Vikings og New Orleans Saints. De to hold mødes søndag aften.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tilsandet 14. januar 2018 kl. 21.38

AF: MOGENS HØPER

Hjertestarter 10. januar 2018 kl. 23.14

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 08. januar 2018 kl. 15.32

AF: JOHN WENNERWALD

Ud af ghettoerne 07. januar 2018 kl. 23.29

AF: HANS

Trafikinformation på… 05. januar 2018 kl. 16.43

AF: LINDA SOMMER

Øboernes kamp mod Goliat 22. december 2017 kl. 13.31

Annonce