Annonce
Sport

Sepp Blatter står over for Fifa-suspension

Sepp Blatter er tæt på at blive suspenderet i 90 dage af Fifas etiske komité, bekræfter hans rådgiver.

Præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter, står over for at blive suspenderet i 90 dage af Fifas etiske komité.

Det bekræfter Sepp Blatters rådgiver, Klaus J. Stöhlker, over for det tyske medie Die Welt.

- Præsidenten fik overbragt nyheden onsdag eftermiddag. Han var rolig. Tænk på, at han har oprettet den etiske komité, siger Klaus J. Stöhlker til Die Welt.

- Det gælder foreløbig i 90 dage, men han er ikke helt suspenderet. Komitéen har ikke truffet en endelig beslutning, siger Klaus J. Stöhlker.

Der herskede onsdag aften nogen forvirring om, hvorvidt præsidenten rent faktisk allerede var blevet suspenderet, eller om han var tæt på at blive det.

Suspensionen skal formelt godkendes af det lovgivende kammer i Fifas etiske komité, efter at komitéens undersøgende kammer har anbefalet en suspension.

Ifølge Sepp Blatters advokater har schweizeren foreløbig intet fået at vide.

- Præsidenten er ikke blevet orienteret om nogen handling fra Fifas etiske komité, lyder det i en meddelelse.

Sepp Blatter er under mistanke for at have handlet uretmæssigt, blandt andet i en sag om en pengeoverførsel på to millioner schweizerfranc, cirka 13,7 millioner kroner, til præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), franskmanden Michel Platini.

Ifølge Die Welt er Platini, der desuden er vicepræsident i Fifa, også tæt på at blive suspenderet, men det er endnu ikke bekræftet af nogen.

Fifa har intet officielt meldt ud.

Sepp Blatter har været Fifas præsident siden 1998, og før det var han forbundets generalsekretær i 17 år.

I maj i år blev han genvalgt for endnu en fireårig periode, men allerede få dage senere måtte schweizeren meddele, at han agtede at trække sig tilbage.

Kort før præsidentvalget begyndte en stor korruptionsskandale at rulle i Fifa, og efter massivt pres fra omgivelserne måtte Blatter meddele, at han ville trække sig.

Efter planen skal det ske den 26. februar næste år, hvor Fifa skal vælge en ny præsident efter den 79-årige schweizer.

Sepp Blatter bliver i øjeblikket efterforsket af de schweiziske myndigheder, blandt andet om pengeoverførslen til Michel Platini.

Franskmanden håber på at blive manden, der afløser Blatter ved præsidentvalget næste år.

Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen