Annonce
Sport

Real Madrid henter sikker sejr trods kæmpe brøler

Cristiano Ronaldo scorede to gange for Real Madrid og kom i spidsen for topscorerlisten i sejr over Bilbao.

Real Madrid puster FC Barcelona i nakken i den spanske Primera Division i fodbold.

Lørdag vandt formstærke Real 4-2 hjemme over Athletic Bilbao, så træner Zinedine Zidanes klub er ubesejret i ni ligakampe på stribe. Her har Real Madrid hentet 23 af 27 mulige point.

Det begyndte også forrygende for hjemmeholdet på Santiago Bernabeu, for allerede i kampens tredje minut scorede Cristiano Ronaldo sit 20. ligamål i sæsonen.

Han modtog bolden i venstre side af banen og tog et træk ind i banen, hvorefter han sendte bolden højt op i netmaskerne til 1-0.

Idyllen blev dog spoleret efter 11 minutter, da hjemmeholdets defensiv begik en kapitalbrøler.

Forsvareren Raphaël Varane ville lægge bolden tilbage til målmand Keylor Navas, som imidlertid var løbet ud af sit mål og derfor var uforberedt på en tilbagelægning.

Real-målmanden fik kun lige det yderste af målmandshandsken på bolden, hvorefter Bilbaos Javier Eraso kunne udligne til 1-1 i et tomt mål.

Gæsternes forhåbninger om at få point blev dog mere eller mindre afsluttet før pausen.

Efter 38 minutter trak James Rodríguez sig fri og sendte bolden over i det lange hjørne til 2-1, og lige før pausen scorede Toni Kroos til 3-1.

Syv minutter før tid blev Raphaël Varane udvist, da han modtog sit andet gule kort.

Trods store chancer blev der først scoret igen fire minutter før udløbet af de 90 minutter, og igen var Cristiano Ronaldo på pletten.

Denne gang modtog portugiseren et indlæg, inden han scorede sit 21. ligamål i sæsonen. Dermed er han alene i spidsen for topscorerlisten i ligaen, et mål foran FC Barcelonas Luis Suarez.

Bilbao fik pyntet til slutresultatet, da Gorka Elustondo headede bolden i mål.

Barcelona topper ligaen med 54 point for 22 kampe.

Real Madrid har 53 point, men har spillet to kampe flere end rivalen.

Atlético Madrid indtager tredjepladsen med 51 point for 23 kampe.

Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t