Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
René Holten Poulsen er klar til finalen i 1000 meter enerkajak i Beograd. Arkivfoto.
René Holten Poulsen er klar til finalen i 1000 meter enerkajak i Beograd. Arkivfoto.
Foto: /ritzau/AP/Luca Bruno

Sport

René Holten cruiser sig i finalen i Beograd

Uden at ro sig helt ud bookede René Holten Poulsen en plads i finalen ved kajak-World Cuppen i Beograd.




02. juni 2017 kl. 13:06

Annonce

Efter et overbevisende indledende heat ramte René Holten Poulsen ikke helt samme niveau i semifinalen ved World Cuppen i kajak i Beograd. Alligevel roede han sig sikkert i lørdagens finale i 1000 meter enerkajak.

- Det var meget fint i dag (fredag, red.), specielt i indledende mod meget stærke navne, men hvor jeg stadig vandt, siger den danske kajakroer i en pressemeddelelse.

- Jeg roede ikke så godt i semifinalen, der ikke var lige så stærkt besat. Jeg fik en dårlig start, og vandet hernede er svært at ro i, så jeg måtte kæmpe lidt for det nedover banen.

Trods problemerne i semifinalen førte Maribo-roeren fra start til slut.

I sidste weekend sluttede danskeren uden for podiet i sin første internationale konkurrence siden OL-skuffelsen i Rio. Men det tror han, at han kan gøre bedre i Beograd.

- Jeg kan godt hente mere i finalen, for jeg roede ikke 100 procent i dag (fredag, red.), vurderer René Holten Poulsen:

- Men jeg skal ro godt, hvis jeg skal på podiet, og jeg tror, det bliver rigtig tæt med navne som Josef Dostal, Marcus Walz, Aleh Yurenia og Roman Anosjkin på startstregen.

- Min start skal være bedre, hvis jeg skal på podiet, men jeg har mere at give af.

Senere fredag var danskeren igen på vandet, da han roede indledende heat på 500-meter-distancen.

Igen lagde René Holten sig forrest fra start og holdt føringen helt til målstregen. Dermed gik han i sikker stil videre til lørdagens semifinaler.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Partihoppere er velkomne 22. oktober 2017 kl. 23.10

AF: OLE KRARUP

SF i Lollands byråd tager… 22. oktober 2017 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Irma 22. oktober 2017 kl. 13.43

AF: LINDA SOMMER

Styrk Strykerne 19. oktober 2017 kl. 11.53

AF: NIELS CHR. DEVANTIER

Lollands landsbyer. 16. oktober 2017 kl. 16.01

AF: JOHN WENNERWALD

Forkæl børnefamilierne 15. oktober 2017 kl. 23.03

Annonce