Nykøbing FC styrede kampen fra start til slut og vandt fortjent 4-0 over Gentofte-Vangede i Enelco Arena.
Nykøbing FC sluttede efterårssæsonen på hjemmebane med en klar 4-0 sejr over bundholdet Gentofte-Vangede efter en 2-0 føring ved pausen.
Jonas Buhn bragte hjemmeholdet foran allerede efter fem minutter, og Lars Pleidrup øgede føringen ti minutter før halvtid.
Efter pausen scorede Kasper Jensen og Jakob Bonde Jensen med få minutters mellemrum til 4-0, hvorefter den sidste halve time blot var cruise control på vej mod de velkomne tre point.
Med sejren rykker "bjørnebanden" en enkelt plads frem i tabellen til en ottendeplads, inden efterårets sidste kamp ude mod Hvidovre.
Læs mere om opgøret mod Gentofte-Vangede i Folketidendes sportstillæg mandag.