Annonce
Sport

Skadet Skrtel redder Liverpool i seks minutters overtid

Liverpool's Martin Skrtel fejrer sin scoring, søndag aften på Anfield Road. Foto: Jon Super/AP/POLFOTO

Liverpool hentede det ene point hjemme mod Arsenal, da Martin Skrtel scorede til 2-2 i overtiden.

Slovakken Martin Skrtel reddede søndag et enkelt point for kriseramte Liverpool i hjemmekampen mod Arsenal i Premier League.

Seks minutter inde i dommerens tillægsminutter headede midterforsvareren 2-2-udligningen i mål.

Martin Skrtel var pudsigt nok selv årsag til, at dommeren havde lagt hele ni minutter til i anden halvleg.

Tidligt i halvlegen blev han i lang tid behandlet på banen efter at have fået Arsenal-angriberen Olivier Girouds støvleknopper i hovedet.

Martin Skrtel var derfor iført bandage om hovedet, da han scorede.

Liverpool var kort forinden blevet reduceret til 10 mand, da indskiftede Fabio Borini pådrog sig to tåbelige gule kort inden for få minutter.

Franskmændene Mathieu Debuchy og Olivier Giroud scorede målene for Arsenal, mens Philippe Coutinho bragte Liverpool foran 1-0.

Hjemmeholdet var bedst i første halvleg, hvor Arsenal ikke havde meget at byde på.

10 minutter før pausen spillede Lazar Markovic sig igennem, men Arsenal-målmanden Wojciech Szczeszny parerede skuddet.

Liverpool stillede op uden angrebsfloppet Mario Balotelli, der afsonede en karantænedag, fordi han havde lagt et billede med en racistisk tekst ud på sin Instagram-profil.

Den hurtige Raheem Sterling huserede i angrebet og havde flere gode aktioner.

Det var dog brasilianeren Philippe Coutinho, der sendte Anfield i ekstase, da han scorede via stolpen kort før pausen. Det skete efter et Arsenal-boldtab.

Liverpool-spillerne måtte alligevel gå til pause med en bitter smag i munden, for lige efter scoringen fik Arsenals Mathieu Debuchy udlignet på et hovedstød.

I anden halvleg ændrede kampen karakter, og Liverpools dominans aftog mærkbart.

Hjemmeholdet var alligevel tæt på føringen, da Raheem Sterling rundede Wojciech Szczeszny og sendte en aflevering ind i panden på Steven Gerrard, men anføreren headede over Arsenals mål.

I stedet kom gæsterne foran efter 65 minutter, da Arsenal-angriberen Olivier Giroud sendte bolden mellem benene på Liverpool-målmanden Brad Jones efter samspil med Santi Cazorla.

Det lignede længe afgørelsen, indtil Martin Skrtel sørgede for det ene point til Liverpool.

Arsenal er nummer seks i Premier League med 27 point for 17 kampe. Liverpool er nummer 10 med 22 point.

  • Liverpool's Martin Skrtel fejrer sin scoring, søndag aften på Anfield Road. Foto: Jon Super/AP/POLFOTO
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem