Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Ståle Solbakken løb opildnende rundt efter søndagens sejr over FC Midtjylland. Torsdag skal holdet forsøge at nuppe endnu en sejr i Telia Parken, når Lokomotiv Moskva kommer på besøg i den første kamp i Europa Leagues gruppespil.
Ståle Solbakken løb opildnende rundt efter søndagens sejr over FC Midtjylland. Torsdag skal holdet forsøge at nuppe endnu en sejr i Telia Parken, når Lokomotiv Moskva kommer på besøg i den første kamp i Europa Leagues gruppespil.
Foto: /ritzau/Poulsen Lars

Sport

Solbakken: Uafgjort i EL-åbner er brugbart

FCK-manageren ser en nedadgående kurve hos Lokomotiv Moskva, men uafgjort kan være godkendt i torsdagens kamp.




13. september 2017 kl. 17:56 Af /ritzau/

Annonce

FC København møder torsdag russiske Lokomotiv Moskva i København i den første kamp i Europa Leagues gruppespil. Det er gruppens på papiret to stærkeste hold.

På forhånd mener FCK-manager Ståle Solbakken, at et enkelt point kan være en brugbar start i københavnernes bestræbelser på at gå videre fra gruppen, der også tæller FC Zlin fra Tjekkiet og Sheriff Tiraspol fra Moldova.

Det siger Solbakken på et pressemøde forud for torsdagens gruppeåbner.

- Vinder vi, har vi fået en kanonstart, men uafgjort kan være brugbart. Men det handler også om, hvordan kampen forløber. Har vi haft seks store chancer, og de har haft en, så er vi sikkert ikke glade for uafgjort.

- Moskva er det stærkeste hold i gruppen, som vi skal møde, men vi går ikke ud på banen for at spille uafgjort på forhånd, siger Solbakken.

Han bemærker, at Lokomotiv Moskva kommer til København med en nedadgående formkurve.

- Jeg har set Lokomotiv Moskva i seks-syv kampe. De har haft en lidt dalende kurve i de to sidste kampe efter at have spillet nogle gode kampe i starten af sæsonen, siger Solbakken.

Selv peger københavnernes formkurve op efter søndagens 4-3-sejr over den formodede rival i toppen FC Midtjylland.

Sejren kom efter en vaklende sæsonstart i Superligaen og en kikset kvalifikation til Champions League.

Den svære periode har ikke haft noget at gøre med mæthed hos FCK'erne efter to succesfulde sæsoner med mesterskaber og pokaltitler.

Det siger anfører William Kvist.

- Det har jeg ikke følt på noget tidspunkt. Der er måske ting, der ikke har fungeret så godt, som vi havde håbet på, men det skyldes ikke mæthed.

- Champions League-skuffelsen har lagt sig. Nu har der været en landsholdspause, og tavlen er vasket ren, og vi snakker ikke om Champions League mere. Jeg er sikker på, at folk glæder sig rigtig meget til at komme i gang med Europa League, siger William Kvist.

Torsdagens gruppekamp begynder klokken 19.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: BIRTE OVERLADE

Hvorfor skræmmes vi af… 22. september 2017 kl. 08.26

AF: OLE K. LARSEN

Fracking skal ikke bore… 20. september 2017 kl. 20.54

AF: JOHN WENNERWALD

Region Sjælland forbigås -… 18. september 2017 kl. 07.48

AF: LINDA SOMMER

Dannelse til uddannelse 15. september 2017 kl. 13.09

AF: LEIF A JENSEN

Olieboring 11. september 2017 kl. 11.07

AF: JOHN WENNERWALD

Finansloven skærer i kommunerne 11. september 2017 kl. 07.56

Annonce