Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Det er gået op og ned for Thorbjørn Olesen i denne uges majorturnering.
Det er gået op og ned for Thorbjørn Olesen i denne uges majorturnering.
Foto: /ritzau/AP/Chris Omeara

Sport

Svage putts frustrerer Thorbjørn Olesen i major-nedtur

Dårlige putts har sendt Thorbjørn Olesen fra toppen ned i midterfeltet ved PGA Championship, mener han.




13. august 2017 kl. 11:30 Af /ritzau/

Annonce

Det frustrerer den danske golfspiller Thorbjørn Olesen, at han er dykket fra en delt førsteplads efter første runde til en delt 37.-plads inden finalerunden i årets sidste majorturnering, PGA Championship.

Han giver dårlige putts en stor del af skylden for, at han efter en første runde i 67 slag måtte bruge henholdsvis 78 og 71 slag på anden og tredje runde.

- Jeg er klart frustreret. Jeg synes egentlig, jeg har spillet meget godt. Jeg åbnede med en god runde torsdag, men selv der var der putts, som ikke var gode nok, siger han til TV3 Sport.

- Jeg har ikke puttet godt nok de første tre dage til at være med fremme. Jeg har ikke udnyttet de muligheder, jeg har haft på par-5-hullerne og på de korte par-4, hvor jeg har ligget godt til efter mine drives.

- Jeg har slet ikke fået udnyttet mine birdiemuligheder, og det er man nødt til på sådan en bane, hvor der også er mange svære par-4-huller, uddyber Olesen.

Han nød stor opmærksomhed i internationale medier efter første runde, men han røg hurtigt ud i glemslen igen efter at være faldet langt ned i feltet.

Søndagens runde vil han bruge på at sætte et godt aftryk i turneringen og avancere i stillingen.

- Det var da positivt at gå tredje runde i par, men jeg skulle have lavet flere birdies, så jeg kunne være rykket frem på leaderboardet. Nu må jeg udnytte min sidste chance til at gøre det, siger Thorbjørn Olesen.

Klokken 17.15 dansk tid teer han ud på fjerde runde.

Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen missede begge cuttet i turneringen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: PER HØYEM

DIN STEMME 23. august 2017 kl. 09.02

AF: JOHN WENNERWALD

Fisk i kvoterne 20. august 2017 kl. 22.47

AF: HEINO KNUDSEN

Nej tak til fortidens… 18. august 2017 kl. 22.26

AF: LINDA SOMMER

Naturen som en aktivitet og… 17. august 2017 kl. 11.20

AF: LINDA SOMMER

Udvikling 15. august 2017 kl. 10.14

AF: JOHN WENNERWALD

Eliten 13. august 2017 kl. 21.41

Annonce