Annonce
Sport

Thorbjørn Olesen triumferer i Australien

Danske Thorbjørn Olesen formåede at forsvare sin føring og vinde Perth International som den første europæer.

Føringen holdt hele vejen hjem for den danske golfspiller Thorbjørn Olesen, som søndag triumferede i European Tour-turneringen Perth International i Australien.

Søndag morgen dansk tid kunne den danske golfspiller lade sig hylde som den første europæiske vinder af turneringen efter den fjerde og afsluttende runde.

Thorbjørn Olesen stod for presset, efter at han gik ind til den afsluttende runde med et forspring på tre slag ned til nummer to.

Og det forspring formåede han at forsvare, da franskmanden Victor Dubuisson med en runde i 66 slag kom fra baghjul og pressede Thorbjørn Olesen til at holde sammen på sit spil til det sidste.

Danskeren gik sidste runde i 71 slag og slutter samlet turneringen i 271 slag, mens Victor Dubuisson sluttede med samlet 274 slag. På tredjepladsen sluttede englænderen Mark Foster med samlet 276 slag.

Lucas Bjerregaard var med til at fuldende en god dansk weekend i Perth, da han med en sidste runde i 70 slag spillede sig op på delt fjerdeplads.

Det er den 24-årige Thorbjørn Olesens anden sejr på European Tour. Med sejren bliver han den yngste dansker nogensinde, som får to sejre i hus på European Tour, da Thomas Bjørn var 26 år, da han vandt sin anden sejr på touren.

I april 2012 vandt Thorbjørn Olesen Sicilian Open i Italien. Dengang troede mange nok, at det ville være startskuddet til en række sejre for det danske stortalent, men spillet har ikke altid fungeret for ham siden.

Det har det imidlertid gjort for Thorbjørn Olesen i de fire dage, han har været med ved Perth International, og hvor han nu kan tage 198.300 euro - svarende til 1,44 millioner kroner - med hjem i præmiepenge.

Det er samtidig den første danske European Tour-sejr, siden Thomas Bjørn vandt Nedbank Golf Challenge i Sydafrika i december sidste år.

Det er i øvrigt den 30. danske sejr på European Tour, siden Thomas Bjørn vandt sin første af slagsen i 1996. Netop Thomas Bjørn er den klart mest vindende danske spiller på European Tour, eftersom han står noteret for 15 af de 30 danske sejre.

Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken