Annonce
Udland

40 millioner iranere har stemt på en ny præsident

40 millioner iranske vælgere satte fredag deres kryds ved landets præsidentvalg. Foto: /ritzau/AP/Vahid Salemi

Der har været en valgdeltagelse på 70 procent ved præsidentvalget i Iran, oplyser indenrigsministeriet.

Interessen for at stemme ved første runde af det iranske præsidentvalg har været overvældende. Valghandlingen endte med at blive forlænget i over fire timer.

I løbet af fredagen nåede flere end 40 millioner iranere forbi et valgsted for at afgive deres stemme. Det oplyser den iranske indenrigsminister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed har der været en stemmedeltagelse på omkring 70 procent.

Nu venter optællingen af stemmer, der kan vare frem til lørdag.

Fire kandidater - alle mænd - var på stemmesedlen.

Hassan Rouhani genopstiller med håbet om at sikre sin anden periode som præsident.

- I dag er en vigtig dag, og iranerne afgør deres egen og deres børns skæbne, sagde Rouhani, da han selv stemte i hovedstaden, Teheran, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Han pegede særligt på, at valget er afgørende for Irans udenrigspolitik. Rouhani var landets forhandler, da en aftale om det iranske atomprogram faldt på plads.

Af omverdenen opfattes han som en pragmatiker, men mange iranske vælgere mener, at han ikke har kunnet leve op til sine løfter om at styrke økonomien, sikre arbejdspladser og internationale investeringer.

Rouhani har fået konkurrence fra Ebrahim Raisi, der spås at blive Irans religiøse leder - ayatollah - en dag.

Også den forhenværende vicepræsident Mostafa Hashemitaba har stillet op, ligesom at tidligere kulturminister Mostafa Mirsalim er med i kapløbet.

Får en af de fire mænd flere end halvdelen af stemmerne, er valget afgjort. Men er det ikke tilfældet, skal de to kandidater med flest stemmer ud i en anden og sidste valgrunde. Den afvikles inden ramadanen 26. maj.

Ligegyldigt hvem der vinder, vil vedkommende ikke stå med den øverste magt i Iran.

For selv om præsidenten er den øverste folkevalgte i landet, er præsidenten underordnet den øverste religiøse leder, som siden 1989 har været ayatollah Ali Khamenei.

  • Iran Election
    40 millioner iranske vælgere satte fredag deres kryds ved landets præsidentvalg. Foto: /ritzau/AP/Vahid Salemi
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet