De dræbte menes at tilhøre et narkokartel, der hærger delstaten Jalisco.
42 formodede medlemmer af et narkokartel er blevet dræbt under en tre timer lang ildkamp med mexicanske sikkerhedsstyrker fredag. En politibetjent mistede også livet under det langvarige skyderi, mens en anden blev såret.
Det oplyser Alejandro Rubido fra den nationale sikkerhedskommission.
Den blodige hændelse fandt sted på et landsted i delstaten Michoacan. Myndighederne siger, at de dræbte tilhører en kriminel organisation fra nabostaten Jalisco.
Skyderierne brød ud, efter at sikkerhedsstyrker var blevet alarmeret om, at et landsted var blevet "invaderet" af en stor gruppe bevæbnede personer. Dødstallet er blandt det højeste i en enkeltstående hændelse i de seneste år.
Med hjælp fra en helikopter og tilkaldte forstærkninger lykkedes det for sikkerhedsstyrkerne at nedkæmpe de bevæbnede mænd, der angiveligt indledte skyderierne.
Tre formodede bandemedlemmer er anholdt. Desuden er en granatkaster og 39 skydevåben blevet beslaglagt.
Medlemmer af landets menneskerettighedskommission er ifølge Alejandro Rubido blevet sendt til landstedet.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den mexicanske regering i juni sidste år blev kritiseret for at have videregivet unøjagtige oplysninger om en lignende hændelse.
Ifølge regeringen var 22 bandemedlemmer blevet dræbt i en ildkamp. Siden viste en efterforskning af sagen, at over halvdelen af de dræbte var blevet henrettet.
Fredagens mange dræbte menes at tilhøre et kartel ved navn JNG. Gruppen er blevet den største trussel mod den mexicanske regering.
Siden marts menes JNG at have dræbt mindst 20 politifolk, og for tre uger siden skød medlemmer af kartellet en militærhelikopter ned. Alle seks militærfolk om bord mistede livet.
Samme dag satte banden ild til køretøjer, banker og benzinstationer i nærheden af storbyen Guadalajara.
Bølgen af angreb har ifølge Reuters mindsket vælgernes tro på, at regeringen er i stand til dæmme op for volden i Mexico, som 7. juni holder midtvejsvalg.
Præsident Enrique Peña Nieto lovede ved sin indsættelse i december 2012, at han ville sætte en stopper for den banderelaterede voldsbølge, der alene siden 2007 anslås at have kostet flere end 100.000 mennesker livet.