Annonce
Udland

Belgiens regering og regioner enige om frihandelsaftale

Belgiens premierminister, Charles Michel, er nået til intern belgisk enighed med landers regioner om EU's frihandelsaftale med Canada. Det sker kort efter, at et topmøde, hvor aftalen skulle have været underskrevet, er udskudt på ubestemt tid. Foto: AP/Olivier Matthys

Internt kompromis i Belgien kommer, kort efter at et topmøde mellem EU og Canada er udskudt på ubestemt tid.

Belgiens regering og landets regioner har torsdag middag nået et internt belgisk kompromis om EU's frihandelsaftale med Canada.

- Belgisk aftale om Ceta, skriver landets premierminister, Charles Michel, på Twitter.

Ceta er navnet på den omstridte frihandelsaftale, som den belgiske delstat Vallonien indtil nu har blokeret for godkendelsen af.

- Alle parlamenter er nu i stand til at godkende i morgen før midnat. Vigtigt skridt for EU og Canada, skriver han.

Valloniens premierminister, Paul Magnette, der har været bannerfører for den belgiske modstand mod frihandelsaftalen, siger, at det belgiske kompromis er "vigtigt for vallonerne og for verden".

EU-præsident Donald Tusk glæder sig over "gode nyheder" fra den belgiske premierminister.

- Jeg vil først kontakte premierminister Justin Trudeau, når alle procedurer er ovre, og EU kan underskrive Ceta, skriver Tusk på Twitter.

EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, glæder sig også over, at vejen nu er ved at være banet for frihandelsaftalen med Canada.

- Endelig hvid røg for Ceta. Belgisk aftale indgået. Håber, at en dato kan findes snart, så EU og Canada kan underskrive aftalen, skriver hun på Twitter.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) er ligeledes godt tilfreds med, at der er nået et belgisk kompromis.

- Jeg synes, det er glimrende, at der er kommet et kompromis, sådan at Ceta kan komme videre.

- Jeg synes, det har været en skam, at EU har haft så svært ved at træffe en beslutning, og jeg er glad for, at vi nu kan underskrive aftalen, siger ministeren til Ritzau.

Det interne kompromis i Belgien kommer, kort efter at topmødet mellem EU og Canada, der var planlagt til torsdag, officielt er blevet udskudt på ubestemt tid.

Paul Magnette har især været imod frihandelsaftalens beskyttelse af internationale investorer.

Han frygtede, at europæiske lande kunne tvinges til at ændre loven imod folkets ønsker.

- Vi har omsider fundet en løsning blandt belgierne. Den vil nu blive sendt til de europæiske institutioner og vores europæiske partnere, siger han.

Belgien vil blandt andet bede EU-Domstolen om at vurdere, om beskyttelsen af investorer overholder EU-retten.

Det kan være en bombe under hele aftalen, hvis beskyttelsen bliver kendt ulovlig, mener Greenpace.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, meddelte allerede natten til torsdag dansk tid, at han ikke ville rejse til Bruxelles som planlagt på grund af den interne uenighed i EU.

Talsmanden for Tusk sagde tidligere torsdag, at eftersom ikke alle EU-lande er klar til at skrive under på frihandelsaftalen, "vil topmødet ikke starte i dag som planlagt".

Han ville ikke spekulere i nogen ny dato for et topmøde mellem EU og Canada.

EU-landenes ambassadører i Bruxelles har på et møde torsdag aften sendt beslutningen om at godkende frihandelsaftalen i såkaldt skriftlig procedure.

Alle 28 EU-lande skal inden midnat natten til lørdag melde tilbage, at de kan godkende aftalen. Herefter vil den være klar til at blive underskrevet.

Talsmanden for den canadiske handelsminister, Chrystia Freeland, har på forhånd meldt Canada klar.

- Canada er stadig klar til at skrive under på denne vigtige aftale, når Europa er klar, sagde talsmanden, Alex Lawrence, natten til torsdag.

  • Belgium EU summit
    Belgiens premierminister, Charles Michel, er nået til intern belgisk enighed med landers regioner om EU's frihandelsaftale med Canada. Det sker kort efter, at et topmøde, hvor aftalen skulle have været underskrevet, er udskudt på ubestemt tid. Foto: AP/Olivier Matthys
Annonce
Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen