Annonce
Udland

Danmark til USA: Vi er klar til kamp mod Islamisk Stat

Kampen mod Islamisk Stat er lang og hård, og Danmark vil tage ansvar, siger minister efter møde med USA.

Når de danske F-16 fly til sommer vender tilbage til kampen mod Islamisk Stat, vil de blive sat ind over enten Syrien eller Irak ud fra en militær vurdering af, hvor der er mest brug for dem.

Det siger forsvarsminister Peter Christensen (V), der under Natos forsvarsministermøde i Bruxelles har haft et bilateralt møde med sin amerikanske kollega, Ash Carter.

- Vi havde en god diskussion om, hvor det er, at Danmark kan bidrage bedst, siger Peter Christensen efter mødet med den amerikanske forsvarsminister.

- Målet er at bekæmpe Islamisk Stat. Det er en langvarig og hård kamp, og der er Danmark også parat til at tage ansvar, siger han.

Peter Christensen siger, at den USA-ledede koalition mod Islamisk Stat har formået at bremse de militante islamisters fremfærd og skubbe dem tilbage i både Irak og Syrien.

- Vi var enige om, at der er behov for at fastholde et hårdt militært pres på Islamisk Stat. Jeg er som forsvarsminister optaget af, at de danske bidrag, vi kan komme med, giver maksimalt udbytte for hele alliancen, siger han.

Ash Carter har under forsvarsministermødet fremhævet Danmark som et af de lande, der i forhold til sin størrelse gør en stor indsats - også i forhold til truslen fra Rusland, der har fået Nato til at opruste mod øst.

Den amerikanske forsvarsminister udtrykte under mødet med Peter Christensen også glæde over den danske indsats mod Islamisk Stat.

- Der var en stor kvittering fra amerikansk side for, hvad vi leverer, og at vi kigger på, om der er andre bidrag, vi kan hjælpe koalitionen med i Irak eller Syrien, siger han.

Efter Natos forsvarsministermøde er Ash Carter torsdag eftermiddag vært for et møde med 49 lande i den USA-ledede koalition mod Islamisk Stat, som han kalder Isil.

- Isil skal nedkæmpes. De vil blive nedkæmpet, siger Ash Carter ved starten på mødet, der også holdes i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

På mødet vil USA fremlægge en militær plan for en optrappet indsats og en lang liste over, hvad der er behov for i kampen mod Islamisk Stat lige fra kampfly, træning af irakiske soldater, overvågning og efterretningsoplysninger.

Koalitionen vil optrappe sine luftangreb, og de første militære mål er at generobre Islamisk Stats højborge i Raqqa i Syrien og Mosul i Irak.

- Men kampagnen vil gå hurtigere, hvis alle lande i dette rum gør mere. Når sejren er hjemme, vil vi alle se tilbage og huske, hvem der deltog i kampen, siger Ash Carter.

Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt