Kun én kommissær blev vraget ved godkendelseshøringer i EU-Parlamentet, og det skyldes nyt system, lyder det.
Selvom flere af de 13 danske europaparlamentarikere har besluttet, at det bliver et "ja" til Jean-Claude Junckers kommissærhold ved onsdagens afstemning, så siger de samtidig, at det har været en uskøn proces.
For første gang i godkendelsesprocessen har parlamentet benyttet en tolkning af EU-traktaten, hvor man har sagt, at den efter parlamentsvalget største politiske gruppes kandidat - denne gang borgerlige EPP med Juncker i spidsen - skal have posten som kommissionsformand.
Den proces er blevet kaldt "spitzenkandidat", og det har medført et større politisk tovtrækkeri i parlamentet, hvor de politiske grupper i stigende grad har spillet med musklerne og kæmpet for egne repræsentanter i kommissionen.
Christel Schaldemose fra socialdemokraterne mener, at konsekvensen har været, at flere tvivlsomme kommissærkandidater slipper igennem.
- Mit bud er, at havde vi ikke haft spitzenkandidat, så var to til tre kommissærer røget i denne runde. Nu er det så kun en. På den måde kan man sige, at denne proces har gjort parlamentet reelt mindre kritisk, siger Christel Schaldemose (S).
Parlamentets store grupper har haft større vilje til at "komme med kompromisser," mener socialdemokraten, som stemmer ja til kommissionen.
Tirsdag formiddag fik den sidste af Junckers kandidater, Slovakiets Maros Sefcovic, grønt lys til sin kommissærpost, og slutresultatet er, at kun Sloveniens liberale Alenka Bratusek dumpede og blev skiftet ud i processen med de 27 godkendelseshøringer.
Men mange har udtalt kritik og ærgrelse over, at eksempelvis spanieren Miguel Arias Cañete, der har haft tætte forbindelser til olieindustrien, kan blive EU-kommissær for klima og energi.
Også ungareren Tibor Navracsics, som skal være kulturkommissær, har været upopulær. Men begge slipper igennem.
Ulla Tørnæs (V) fra den liberale gruppe, Alde, er også kritisk over for processen. Men stemmer ja til kommissionen.
- Jeg synes, at det var et grimt og uværdigt politisk spil, der foregik omkring den slovenske kommissærkandidat. Hun var måske ikke den bedst forberedte af kandidaterne. Men jeg tror heller ikke, at hun var den dårligste politiker, siger Tørnæs.
Hun mener, at Cañete og Navracsics lige så godt kunne være faldet som Bratusek. Men at sloveneren blev ofret, fordi "socialdemokraterne ville have en kommissærpost mere."