Tuneserne vælger ny præsident, og den arabiske revolte i 2011 har en central rolle, når tuneserne stemmer.
Det var her, at det, der siden blev kaldt Det Arabiske Forår, begyndte. Tunesien i Nordafrika.
I 2011 væltede et folkeligt oprør præsident Zine al-Abidine Ben Ali, og i modsætning til en stribe andre arabiske lande har Tunesien stort set undgået det kaos, vold og brutalitet, der med vekslende styrke har plaget andre lande, herunder Syrien, Yemen, Libyen og Egypten.
Nu går tuneserne til præsidentvalg, og de 5,2 millioner vælgere kan blandt andet stemme på en mand fra den afsatte præsidents administration og en anden, der appellerer til ånden fra 2011.
Det gamle mod det nye. Eller rettere en gammel mand, der kæmper mod islamisk styre og for den verdslige stat, og så en siddende præsident, der frygter, at al magt ender i et parti.
Der er 25 kandidater til præsidentvalget, men to kandidater har lagt sig i front.
Den ene er den 87-årige Beji Caid Essebsi, der arbejdede i Ben Alis' styre, og som i sin valgkamp har forsøgt at læne sig op ad Habib Bourguiba, Tunesiens første leder efter uafhængigheden.
Essebsi var udenrigsminister under Bourguiba - og parlamentsformand under Ben Ali.
Han bruger fortiden til at tale for et program, der har en sekulær moderne stat i centrum.
- Staten har været fraværende i de senere år, men vi bringer dens prestige tilbage - med garanti for frihed, sagde han ved et af de sidste vælgermøder i hovedstaden Tunis.
Hans Nidda Tounes-parti vandt parlamentsvalget i oktober og fik flere parlamentspladser end det islamiske parti Ennahda, der vandt det første frie valg i 2011.
Over for Essebsi står så den nuværende præsident Moncef Marzouki, der har forsøgt at udlægge præsidentvalget som en afstemning om en tilbagevenden til etpartistyret eller en fremtid, der gør op med diktaturet.
Han advarer mod Essebsi.
- Der er en ægte fare for, at magten havner hos et parti. Kampen står klart mellem revolutionære kræfter og det gamle regime, mener han.
Hvis ingen kandidat får mindst 50 procent af stemmerne ved valget, skal der holdes en ny valgrunde med deltagelse af de to kandidater, der får flest stemmer.