Mere end dobbelt så mange fik asyl i EU i 2016 sammenlignet med året før. Sverige tog forholdsmæssigt flest.
EU's 28 medlemslande tildelte i 2016 asyl til 710.400 personer, viser nye tal fra Eurostat.
Det er mere end en fordobling af tallet fra 2015, hvor 330.000 fik asyl.
Den markante stigning skyldes ikke en pludselig eksplosion i strømmen af flygtninge til Europa.
Forklaringen er snarere, at behandlingen af asylansøgninger tager tid, og at sagsbehandlerne rundtom i Europa først i 2016 fik afgjort mange af de sager, som landede på deres bord i det store kriseår 2015.
Den hyppigst repræsenterede befolkningsgruppe, som fik asyl i 2016, kommer fra det krigshærgede Syrien.
Ikke færre end 405.600 af de nytilkomne har således syrisk pas. Det svarer til 57 procent af det samlede tal.
Også personer fra Irak og Afghanistan er højt repræsenteret. Begge lande tegner sig for hver cirka ni procent af det samlede antal asylmodtagere.
De mange tusind nye borgere fordeler sig alt andet end jævnt ud over det europæiske kontinent.
Tyskland tegner sig således for mere end 60 procent af den samlede tildeling af asylpladser.
Selv for Tyskland er det markant. De 445.210 nytilkomne er en tredobling af tallet fra året før.
Også Sverige tog sin del i 2016. Her fik 69.350 personer sidste år asyl.
Det er en fordobling i forhold til året før og betyder i praksis, at svenskerne i forhold til landets befolkning er den nation, der gav allerflest asyl.
I det regnskab kommer Tyskland ind som nummer to, mens Østrig tager tredjepladsen.
Noget længere nede finder man Danmark, der i 2016 valgte at tildele asyl til 7405 personer. Det er et fald i forhold til 2015, hvor tallet lød på 10.200.
Langt størstedelen af de nytilkomne i Danmark stammede i 2016 fra Syrien. Helt præcist lyder tallet på 5260 personer svarende til 71 procent.
Næststørst er gruppen af statsløse (560), mens personer fra Eritrea optager tredjeflest pladser (530).
Tallene fra Eurostat viser, at EU-landene samlet set tildelte asyl til 61 procent af de over 1,1 million asylansøgere.
Hertil kommer 17 procent af de afviste, som havde held til at få omstødt deres afgørelse ved en højere instans.