Annonce
Udland

EU-præsident mener at brexit-dødvande er overdrevet

EU-præsident Donald Tusk (til højre) mener, at det går bedre i exit-forhandlingerne med Storbritannien, end man tit får indtryk af. Her ses han fredag med den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), under et topmøde i Bruxelles. Foto: /ritzau/AP/Olivier Hoslet

Donald Tusks indtryk er, at "begge sider kun udviser god vilje" i forhandlingerne om britisk exit fra EU.

EU-præsident Donald Tusk mener, at det går bedre i exit-forhandlingerne med Storbritannien, end man tit får indtryk af.

- Mit indtryk er, at rapporterne om dødvandet mellem EU og Storbritannien er blevet overdrevet, siger Donald Tusk efter to dages topmøde i Bruxelles.

- Selv om fremskridtene ikke er tilstrækkelige, betyder det ikke, at der slet ikke er sket fremskridt, siger han.

Det var EU's chefforhandler, Michel Barnier, der efter femte runde i exit-forhandlingerne talte om et bekymrende dødvande i opgøret om penge.

Men Donald Tusk siger, at han nok ser mere optimistisk på exit-forhandlingerne end Barnier.

- Jeg mener ikke, at dette er det bedste øjeblik eller sted at diskutere retorik eller nuancer, siger EU-præsidenten.

Han forsikrer, at han er "helt på samme linje som Michel Barnier".

Men man kan beskrive status på forhandlingerne på mange forskellige måder, siger han.

Og Donald Tusks indtryk er, at "begge sider kun udviser god vilje" i forhandlingerne.

- Derfor er jeg måske i min retorik mere optimistisk end Michel Barnier. Men vi står også i forskellige roller, siger han.

- Michel Barnier er ansvarlig for forhandlingerne. Jeg er ansvarlig for vores sammenhold, men også for en god atmosfære og en positiv stemning.

På topmødet har EU27-lederne givet grønt lys til at begynde de interne forberedelser af de kommende forhandlinger om en overgangsordning efter exit og om en frihandelsaftale.

Men anden etape kan ifølge EU27-landene først gå i gang, når der er sket "tilstrækkelige fremskridt" i første fase af exit-forhandlingerne.

Først skal den økonomiske slutopgørelse således på plads. Og fremtidens rettigheder for EU-borgere i Storbritannien. Og forholdene på grænsen i Irland efter exit.

Tusk håber, at forhandlingerne om fremtidens forhold kan åbnes i december.

- Til det har vi måske også brug for en mere positiv fortælling, siger han.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger dog, at han ville have brugt ordet "dødvande" flere gange end Michel Barnier.

Men Juncker nedtoner samtidig udsigten til, at Storbritannien forlader EU i marts 2019 uden nogen exit-aftale. Et såkaldt "no deal"-scenarie.

- Vores arbejdshypotese er ikke et "no deal"-scenarie. Jeg ønsker en fair aftale med Storbritannien, siger han.

  • Belgium EU Brexit
    EU-præsident Donald Tusk (til højre) mener, at det går bedre i exit-forhandlingerne med Storbritannien, end man tit får indtryk af. Her ses han fredag med den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), under et topmøde i Bruxelles. Foto: /ritzau/AP/Olivier Hoslet
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd