Annonce
Udland

EU-udvalg vil skrumpe EU-Parlamentet efter brexit

EU-Parlamentets forfatningsudvalg stemmer om fordelingen af pladser i EU-Parlamentet efter brexit. Foto: Scanpix/Frederick Florin/arkiv

Forfatningsudvalg vil reservere pladser i EU-Parlamentet til fælleseuropæiske lister ved britisk EU-exit.

EU-Parlamentet bør skrumpe fra de nuværende 751 medlemmer til 705, når briterne forlader EU.

Men samtidig skal der afsættes pladser til mulige fremtidige fælleseuropæiske lister, hvor folk fra forskellige EU-lande kan vælges ind.

I hvert fald hvis det står til EU-Parlamentets forfatningsudvalg, der tirsdag har vendt tomlen op til et forslag om fordelingen.

Briterne sidder i øjeblikket på 73 parlamentspladser. Forslaget lyder, at 27 af dem bør fordeles på 14 af de EU-lande, der bliver i unionen.

Her ser udvalget, at blandt andet Danmark, Polen og Sverige bliver hver én plads rigere, mens for eksempel Frankrig og Spanien vokser med hver fem sæder.

De sidste 46 pladser vil udvalget reservere til enten fremtidige udvidelser af EU eller en mulig europæisk liste.

Forslaget blev stemt igennem med 21 stemmer for og 4 imod.

Danmark har 13 ud af de nuværende 751 pladser. Men bliver forslaget vedtaget, kan der blive plads til 14 danske pladser.

En af dem, der stemte imod er EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF), der er næstformand i udvalget.

Han bryder sig ikke om muligheden for at sidde i parlamentet uden at repræsentere et land.

- Det vil gavne de store sprogområder, og det vil gøre, at medlemslandene vil blive skubbet i baggrunden, siger han og foreslår i stedet at sløjfe alle 73 pladser:

- Og så skal man i øvrigt ikke begyndte at lave nye europæiske eventyr ved at opfinde transnationale mandater.

Det bakker EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) op om.

- Sådan et forslag vil betyde, at kandidater fra små lande ville blive løbet groft hen over, fordi man ikke har lige så mange stemmer, siger han.

Selvfølgelig vil Danmark kæmpe for den ekstra plads, hvis det ender sådan, påpeger Løkkegaard.

Socialdemokratiets parlamentsmedlem Jeppe Kofod er ligesom sine parlamentskolleger ikke begejstret.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi viser mådehold, og at man ikke begynder relativt at udvide parlamentet for de 27 tilbageværende lande.

- Vi skal vise borgerne i Europa, at vi passer godt på pengene, siger han.

EU-Parlamentet skal stemme om forslaget, når det samles i Strasbourg i februar.

Men i sidste ende er det EU's stats- og regeringschefer, der skal vedtage fremtidens fordeling af pladserne i parlamentet.

Briterne forlader EU i marts 2019. Næste valg til EU-Parlamentet er i maj samme år.

  • FRANCE-EU-PARLIAMENT-POLITICS
    EU-Parlamentets forfatningsudvalg stemmer om fordelingen af pladser i EU-Parlamentet efter brexit. Foto: Scanpix/Frederick Florin/arkiv
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem