Eksperter: EU-domstol vil beskytte flyrejsendes privatliv

EU-Domstolen trækker en streg i sandet i forhold til indsamling af oplysninger om flypassagerer.

Det vurderer to juridiske eksperter, efter at domstolen onsdag har underkendt en aftale mellem EU og Canada om udveksling af data om flyrejsende.

- EU-Domstolen siger helt grundlæggende, at der overføres for mange oplysninger, at de opbevares i for lang tid, og at de ikke er klart nok defineret, siger adjunkt Ayo Næsborg-Andersen, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Udveksling af de såkaldte PNR-oplysninger - Passenger Name Record - er et led i kampen mod terror og organiseret kriminalitet.

PNR-systemet pålægger luftfartsselskaberne skal udlevere en række oplysninger om passagerer, som flyver mellem EU og Canada. EU har indgået lignende aftaler med USA og Australien.

Det er oplysninger om eksempelvis hvor og hvordan flybilletten er købt, tidligere manglende fremmøde og navne på medrejsende.

Men aftalen mellem EU og Canada er set med EU-Domstolens øjne for vidtgående.

- Domstolen siger, at oplysninger om eksempelvis hvilket måltid, man har bestilt på flyet, og om man har brug for hjælp til håndtering af kørestol, ikke er relevant i forhold til bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Professor Peter Blume, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, vurderer, at EU kommer til at justere på aftalen. Og det gælder ikke bare den med Canada, men også aftalerne med USA og Australien.

- Jeg tror, det vil medføre, at EU-Kommissionen også må revidere de to andre aftaler, siger Peter Blume.

Der er intet, der tyder på, at aftalen mellem Canada og EU er mere vidtgående end de to andre aftaler, lyder hans vurdering.

Det er bare den, der er prøvet først ved domstolen, anfører han.

Peter Blume vurderer, at det også vil få betydning for et nyt PNR-register, som EU er ved at stable på benene blandt EU's egne medlemslande.

Jura-professoren er ikke overrasket over udtalelsen fra EU-Domstolen:

- EU-Domstolen er meget orienteret mod borgeres privatlivsbeskyttelse, ofte mere end EU-Kommissionen og nogle medlemsstater. Så det kommer ikke bag på mig, siger han.

På grund af retsforbeholdet står Danmark som udgangspunkt uden for aftalen. Men Danmark forsøger at komme med via en parallelaftale med EU.