Annonce
Udland

Enhedslisten i Grækenland: Stor opgave venter forude

Enhedslistens favorit, Syrizas Alexis Tsipras, da han stemte i athen søndag formiddag. Foto: Lefteris Pitarakis/AP/POLFOTO

Pernille Skipper støtter Syrizas planer om gældsnedsættelse og skal søndag aften deltage i partiets valgfest.

Grækerne fejrer søndag, at der er valg til parlamentet ved at stemme og gå på gaden for at vise deres støtte til de græske partier.

I hovedstaden Athen oplever man en optimisme og en afventen på gaderne, siger Pernille Skipper, der er rejst til Grækenland for at vise støtte til Enhedslistens venstreorienterede søsterparti Syriza.

- Det er klassisk valgdag. Alle er ude at stemme, men ingen må føre valgkamp, så alle venter spændt. Det er stilhed før stormen, kan man kalde det, siger Pernille Skipper.

Partiet Syriza er på forhånd udråbt til favorit ifølge meningsmålinger og ser ud til at blive valgets helt store vinder. Ifølge en meningsmåling torsdag står Syriza til at få omkring 36 procent af stemmerne.

Men når de sidste stemmer er talt op, venter der en stor opgave forude. Vinderen af parlamentsvalget har tre dage til at danne regering, og allerede om en måned udløber den sidste af trojkaens lånepakker på i alt 240 milliarder kroner.

- Politikerne i Syriza er tilbageholdende med at fejre, hvad der ser ud til at blive et godt valg. Følelsen er, at man har gjort, hvad man kunne, så man holder vejret og er klar til at trække i arbejdstøjet i morgen.

- Succesen er ikke at vinde valget, men at få projektet til at lykkes, siger Pernille Skipper.

Trojkaen består af Den Internationale Valutafond, EU og Den Europæiske Centralbank, og Syriza ønsker en genforhandling af deres sparekrav og en nedsættelse af gælden, der er på 318 milliarder euro eller 175 procent af bruttonationalproduktet.

- Man vil gerne have gældslettelse og ud af den økonomiske spændetrøje. Finansieringen skal findes ved skatteinddrivelse og ved at bekæmpe korruption i landet, siger Pernille Skipper om Syrizas planer.

Det venstreorienterede parti vil sløjfe de voldsomme sparekrav, som mange grækere bebrejder Tyskland og forbundskansler Angela Merkels sparepolitik.

På spørgsmålet om, hvordan Syriza vil åbne for en genforhandling med de internationale långivere, når de to foregående regeringer ikke kunne, siger hun:

- Det er fuldstændig umuligt, og ingen økonom ved deres fulde fem vil påstå, at de kan betale gælden tilbage.

- Spørgsmålet er, om det skal ske på en organiseret og ordentlig måde, eller at landet skal ud i fuldstændig deroute inden EU, Merkel og trojkaen kan se, at der er andre løsninger, siger hun.

  • Enhedslistens favorit, Syrizas Alexis Tsipras, da han stemte i athen søndag formiddag. Foto: Lefteris Pitarakis/AP/POLFOTO
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem