Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Udland

FN: Fredspris giver håb for traktat om atomvåbenforbud

Sveriges tidligere udenrigsminister, Carl Bildt, havde hellere set, at nobelpris gik til atomaftalen med Iran.




06. oktober 2017 kl. 14:37 Af /ritzau/TT

Annonce

Nobels fredspris er fredag uddelt til Ican, den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben.

Prisen er blevet modtaget positivt rundt omkring i verden, og FN siger, at det er et godt tegn for en eventuel ratificering af traktaten om forbud mod atomvåben.

- Jeg tror, at dette er et godt tegn for, at traktaten vil blive underskrevet af endnu flere - frem for alt, hvis den bliver ratificeret, siger FN's talskvinde, Alessandra Vellucci, til journalister i Genève.

Også EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, som selv var favorit til at modtage prisen, roser prismodtageren på Twitter.

- Godt at se fredsprisen 2017 går til @nuclearban. Vi deler en stærkt ambition om at få skabt en verden, som er fri for kernevåben, skriver Mogherini.

Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, kalder prisen velfortjent.

- Det er på høje tid, at Ican får prisen, siger hun.

Sveriges tidligere udenrigsminister, Carl Bildt, er dog ikke så positiv.

- Den Norske Nobelkomité går sine egne veje, men den indgåede atomaftale med Iran har opnået noget konkret og havde fortjent prisen, skriver Bildt på Twitter.

Forbundskansler Angela Merkel siger, at "Tyskland støtter tanken om en verden uden kernevåben, og hun lykønsker Nobelkomiteén med dens valg.

Ican's leder, Beatrice Fihn siger til journalister i Genève, at der i kraft af beslutningen om at give prisen til kampagnen mod atomvåben bliver sendt et signal til alle atombevæbnede stater om, at det er uacceptabelt, hvis de bliver ved med at basere deres sikkerhedspolitik på atomvåben.

- Vi vil ikke støtte det, siger hun.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Partihoppere er velkomne 22. oktober 2017 kl. 23.10

AF: OLE KRARUP

SF i Lollands byråd tager… 22. oktober 2017 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Irma 22. oktober 2017 kl. 13.43

AF: LINDA SOMMER

Styrk Strykerne 19. oktober 2017 kl. 11.53

AF: NIELS CHR. DEVANTIER

Lollands landsbyer. 16. oktober 2017 kl. 16.01

AF: JOHN WENNERWALD

Forkæl børnefamilierne 15. oktober 2017 kl. 23.03

Annonce