100 eksperter advarede forud for FN-konference om dræberrobotter. Fredag sluttede møde uden nogen aftale.
Dræberrobotter - maskiner der kan tænke selv og tage liv uden menneskelig indblanding - er de seneste fem dage blevet drøftet på en FN-konference.
Mødet markerede begyndelsen på en proces, som skal regulere brugen af krigsmaskiner med kunstig intelligens.
Men det eneste, repræsentanterne fra de flere end 80 lande blev enige om, var at mødes igen i 2018.
Fra den diplomat, der stod i spidsen for FN-mødet, var der dog beroligende ord:
- Mine damer og herrer, jeg har godt nyt til jer, sagde Indiens ambassadør for nedrustning, Amandeep Gill, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Robotterne overtager ikke verden. Mennesket har stadig styringen.
- Jeg tror, at vi skal passe på med ikke at dramatisere det her emne eller gøre det følelsesladet.
Der findes endnu ikke dræberrobotter, som er fuldt udviklet. Men nogle systemer nærmer sig.
I Sydkorea kan de robotter, som bruges til at overvåge den demilitariserede zone, der adskiller landet fra Nordkorea, teoretisk set registrere og dræbte mål uden menneskelig indblanding. Det skriver The Washington Post.
Emnet hører under i FN's Konvention om Visse Konventionelle Våben. Den begrænser blandt andet brugen af miner og laservåben. Gruppen af lande, der har tilsluttet sig den, opererer ud fra konsensus.
Derfor er det sandsynligt, at de mindst ambitiøse mål komme til at vinde hævd.
Lande som Rusland og Israel har på forhånd sagt, at de nægter at bakke op om et totalt forbud mod dræberrobotter.
USA er heller ikke tilhænger af et totalt forbud.
Stormagten fremhævede, at dødelige autonome våben - som dræberrobotterne kaldes - kan forbedre styringen af missiler og bomber, som skal ramme militære mål.
Og det kan "formindske sandsynligheden for uforvarende at ramme civile", som amerikanerne argumenterede på konferencen.
Forud for mødet i Genève havde flere end 100 specialister og teknoligeksperter som Tesla-grundlæggeren Elon Musk i et åbent brev til FN advaret om den trussel, som kunstig intelligens udgør.
- Dødelige autonome våben kan blive den tredje revolution inden for krigsførelse. Når de er udviklet, vil de muliggøre, at væbnede konflikter kan udkæmpes på en større skala end nogensinde før.
- Det kan være våben, som tyranner og terrorister bruger mod uskyldige befolkninger, og våben der kan hackes til at opføre sig på uønskede måder, stod der i brevet.
Her advarede udviklerne også mod, at tiden er nu, hvis der skal handles.
- Vi har ikke lang tid til at handle. Når først Pandoras æske er åbnet, vil den være svær at lukke, lyder det i brevet.