Annonce
Udland

FN vil have bombning af syrisk flygtningelejr gransket

Ifølge foreløbige meldinger fra FN er 30 mennesker blevet dræbt i bombeangreb mod flygtningelejr nær Tyrkiet.

Et luftangreb rettet mod en flygtningelejr for fordrevne syrere er muligvis en krigsforbrydelse. Derfor vil FN have episoden undersøgt, lyder det fra organisationens chef for humanitære anliggender, Stephen O'Brien.

Udmeldingen kommer, efter at op mod 30 mennesker - heriblandt kvinder og børn - er blevet dræbt i et bombeangreb på en flygtningelejr i det nordlige Syrien

- Hvis dette forfærdelige angreb viser sig at være en bevidst handling mod civile, kan der være tale om en krigsforbrydelse. Jeg opfordrer til en øjeblikkelig, upartisk og uafhængig undersøgelse af denne blodige episode, siger O'Brien i en udtalelse ifølge Reuters.

FN-chefen siger samtidig, at han er "forfærdet" og "væmmes" ved angrebet, der ifølge FN's oplysninger har kostet mindst 30 mennesker livet og såret 80 andre i to forskellige lejre for internt fordrevne i den nordlige del af Syrien.

Bomberne faldt i byen Sarmada, der ligger cirka 40 kilometer vest for Aleppo og nær grænsen til Tyrkiet.

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder rapporterede først om angrebet, og fra Det Hvide Hus i USA lyder det i en erklæring, at det "på ingen måde kan berettiges at udføre et luftangreb mod uskyldige civile."

Det har indtil videre ikke været muligt at identificere flyet, der kastede bomberne, men ifølge ubekræftede oplysninger fløj det under det syriske regimes flag, skriver nyhedsbureauet dpa.

- Vi har hørt tidlige rapporter om, at der er tale om et angreb begået af regimet, men vi vil være fuldstændig sikre, før vi retter beskyldninger mod nogen, siger Mark Toner fra USA's udenrigsministerium.

- Men det ligger i tråd med typen af luftangreb, som regimet tidligere har udført mod uskyldige civile, lyder det videre ifølge dpa.

Rapporten om angrebet kommer, samtidig med at internationale nyhedsbureauer skriver, at en 48 timers våbenhvile holder i Aleppo, hvor 280 civile er blevet dræbt i kampe siden 22. april.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum