Annonce
Udland

FN's Sikkerhedsråd kræver øjeblikkelig handling i Myanmar

FN''s Sikkerhedsråd kræver "øjeblikkelig handling", der skal sætte en stopper for volden i Myanmar, hvorfra hundredtusindvis af landets muslimske rohingya-mindretal er flygtet de seneste uger. Her en flygtningelejr i Bangladesh. Foto: /ritzau/AP/Dar Yasin/arkiv

Hundredtusindvis af Myanmars rohingya-muslimer er flygtet fra militæret siden 25. august.

FN's Sikkerhedsråd kræver "øjeblikkelig handling", der skal sætte en stopper for volden i Myanmar, hvorfra hundredtusindvis af landets muslimske rohingya-mindretal er flygtet de seneste uger.

Det oplyser et samstemmende Sikkerhedsråd i en udtalelse.

I udtalelsen udtrykker rådet dyb bekymring over situationen i landet og fordømmer volden.

Udtalelsen kommer, efter at Sikkerhedsrådet onsdag aften har afholdt et hastemøde om urolighederne i Myanmar.

Forud for onsdagens møde opfordrede FN's generalsekretær, António Guterres, Myanmar til at indstille den militæroperation, der har varet siden 25. august.

Rohingyaerne er et undertrykt mindretal i det overvejende buddhistiske land.

De betragtes trods flere generationer i Myanmar som illegale indvandrere, og de har ikke ret til at få statsborgerskab i landet.

Siden 25. august er langt over 300.000 rohingyaer ifølge FN flygtet fra Rakhine-provinsen, der grænser op til Bangladesh. Og tallet ventes at stige.

Urolighederne brød ud, efter at rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa) angreb politi og militær.

Det fik militæret til at lancere en modoffensiv, som det selv kalder "en rydningsoperation".

Men militærets indsats har mødt kritik fra flere sider.

Mandag udtalte FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein, at militærets aktion i Myanmar var "et skoleeksempel i etnisk udrensning".

Forud for hastemødet onsdag blev generalsekretær Guterres spurgt, hvorvidt han vil kalde den igangværende militæroperation det samme.

Han svarede, at "når en tredjedel af rohingya-befolkningen er nødt til at flygte ud af landet, kan du så finde et bedre ord for det?".

FN's Sikkerhedsråd har til formål at sikre international fred og sikkerhed. Der er fem permanente medlemmer. De er Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland.

Derudover er der ti midlertidige medlemmer. Det er blandt andet Sverige, Japan og Etiopien, som i øjeblikket har formandsposten.

Etiopiens FN-ambassadør, Tekeda Alemu, sagde til de fremmødte journalister efter mødet, at rådsmedlemmerne "udtrykte bekymring over meldingerne om overdreven vold i forbindelse med sikkerhedsoperationerne og kræver øjeblikkelig handling, der skal stoppe volden i Rakhine".

Trods kritikken er der ifølge Sveriges FN-ambassadør hidtil ikke drøftet sanktioner mod Myanmar. Det oplyser han til det svenske nyhedsbureau TT.

Det var Sverige, der sammen med Storbritannien bad om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd.

  • APTOPIX Bangladesh Myanmar Attacks
    FN''s Sikkerhedsråd kræver "øjeblikkelig handling", der skal sætte en stopper for volden i Myanmar, hvorfra hundredtusindvis af landets muslimske rohingya-mindretal er flygtet de seneste uger. Her en flygtningelejr i Bangladesh. Foto: /ritzau/AP/Dar Yasin/arkiv
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt