Annonce
Udland

Filippinsk præsident truer narkomistænkt søn med henrettelse

Præsident Rodrigo Duterte vil ikke holde hånden over sin egen søn, hvis der er hold i beskyldninger om, at sønnen er involveret i narkokriminalitet. Tusindvis af narkomistænkte er blevet dræbt af politiet, siden Duterte kom til magten i Filippinerne. Her er efterforskere ved at undersøge et offer for Dutertes "narkokrig". Foto: /ritzau/AP/Bullit Marquez

Filippinernes præsident vil ikke vise sin søn nåde, hvis det viser sig, at han er en del af en narkoring.

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, vil tillade, at hans søn bliver henrettet, hvis det viser sig, at han er en del af en kinesisk narkoring, der har smuglet narkotika ind i Filippinerne.

- Jeg har tidligere sagt, at hvis mine børn arbejder med narkotika, så dræb dem. Så kan folk ikke sige noget, sagde Duterte angiveligt i en tale onsdag aften foran regeringsmedarbejdere.

Paolo Duterte, præsidentens søn, gav tidligere på måneden forklaring foran en jury i landets senat. Her nægtede han sig skyldig i anklager om, at han skulle være en del af en kinesisk narkoring.

Beskyldningerne blev først fremført af en oppositionspolitiker.

- Jeg har fortalt Pulong (Paolos kælenavn, red.), at min ordre er, at jeg skal dræbe ham, hvis han er skyldig. Og jeg vil beskytte politifolkene, der dræber ham, hvis beskyldningerne er sande, siger Duterte.

Den 72-årige Duterte vandt præsidentvalget i Filippinerne på sin nådesløse kurs mod kriminelle.

Han lovede undervejs, at han vil udrydde ulovlige stoffer i samfundet ved at dræbe op mod 100.000 pushere og misbrugere.

Siden Duterte overtog magten, har politifolk angiveligt dræbt mere end 3800 personer, der ifølge politiet på forskellig vis har været på kant med narkotikaloven.

Duterte har som præsident sagt, at han vil være "glad for at slagte" tre millioner stofmisbrugere.

Han har også beskrevet børn, der bliver skudt som led i krigen mod narko, som "følgeskader".

Nogle oppositionspolitikere har påstået, at Duterte og hans familie har været en del af korrupte aktiviteter, siden Duterte var borgmester i byen Davao. Det benægter Rodrigo Duterte dog.

  • Philippines Drug Violence
    Præsident Rodrigo Duterte vil ikke holde hånden over sin egen søn, hvis der er hold i beskyldninger om, at sønnen er involveret i narkokriminalitet. Tusindvis af narkomistænkte er blevet dræbt af politiet, siden Duterte kom til magten i Filippinerne. Her er efterforskere ved at undersøge et offer for Dutertes "narkokrig". Foto: /ritzau/AP/Bullit Marquez
Annonce
Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet