Annonce
Udland

Forsvundet europæisk rumfartøj blev smadret ved styrt

Det europæiske rumfartøj Schiaparelli, der har været forsvundet siden onsdag, er smadret under landingen på planeten Mars. Der oplyser Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA). Foto: AP

Rumfartøjet Schiaperelli er formentlig styrtet mod Mars fra flere kilometers højde, oplyser rumfartsagentur.

Det europæiske rumfartøj Schiaparelli blev formentlig smadret, da det ramte Mars' overflade, oplyser Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Schiaparelli, der har været forsvundet siden onsdag, ser ifølge ESA ud til at være styrtet mod Mars fra to til fire kilometers højde.

På baggrund af billeder fra det amerikanske rumfartsagentur, Nasa, vurderer ESA, at fartøjet enten eksploderede eller blev smadret, da det ramte Mars.

- Fartøjet ramte overfladen hurtigere end planlagt, lyder det fra Thierry Blancquaert fra rumfartsagenturet i Darmstadt i Tyskland.

På et billede, som er taget af Nasa-rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter kan man se en hvid plet på størrelse med en faldskærm.

To kilometer væk er der en sort plet, som højst sandsynligt er Schiaparelli, oplyser operationschef Michel Denis.

- Den sorte plet er større, end den ville have været, hvis Schiaperelli var i ét stykke. Den er smadret, siger Michel Denis.

Med en hastighed på 21.000 kilometer i timen skulle rumfartøjet være seks minutter om at nå ned gennem planetens atmosfære.

Derefter skulle faldskærme og styreraketter hjælpe det 577 kilo tunge modul det sidste stykke på vej mod overfladen på Mars.

Schiaparelli er en del af det europæisk-russiske ExoMars-program, der er en todelt mission. Ud over Schiaparelli, som skulle lande på Mars, er rumsonden Trace Gas Orbiter sendt i kredsløb rundt om planeten.

Satellitten skal søge efter metan og andre gasser i 400 kilometers højde over planeten. Gasserne vil kunne vidne om aktive biologiske eller geologiske processer og dermed tegn på liv.

Rumfartøjet er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, der i 1877 begyndte at kortlægge Mars' topografi.

  • Europe Mars Mission
    Det europæiske rumfartøj Schiaparelli, der har været forsvundet siden onsdag, er smadret under landingen på planeten Mars. Der oplyser Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA). Foto: AP
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase