Hård kamp om fordeling af regning for EU's store klimamål

Nu skal regningen for EU's store klimamål fordeles, og en af de største regninger bliver udskrevet til Danmark.

Det er planen, når EU's klimaministre fredag mødes i Luxembourg.

Alt tyder på, at Danmarks mål i 2030 vil være at nedbringe CO2-udledninger fra bønder, biler og boliger med 39 procent målt i forhold til 2005.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) siger, at det er "et meget, meget stort mål".

- Vi får et højt mål. Men vi får også et mål, som vi er i stand til at indfri, siger Lilleholt.

Det tegner til, at der bliver indbygget en fleksibilitet i måden at nå målet på, der gør det overkommeligt, mener ministeren.

Som noget nyt ventes Danmark således at få mulighed for at købe og annullere ledige CO2-kvoter fra EU's eget handelssystem.

Desuden vil Danmark i sin CO2-opgørelse kunne medregne optag i jord og skove.

Det kan bringe den effektive danske reduktion ned på 33 procent inden for landbrug, vejtransport, boliger og affaldshåndtering.

Flere af de øst- og sydeuropæiske lande ønsker indbygget mere fleksibilitet, end der er lagt op til.

EU-lande med store skove, herunder Sverige, Finland og lande i Østeruopa, vil desuden have mulighed for at fælde uden at tælle, når CO2-regnskabet gøres op.

Og her venter Lars Christian Lilleholt den største kamp på EU-mødet.

- Det bliver en hård kamp. Det er en skæbnetime for EU's klimamål, siger den danske minister.

Han mener, at det er ekstra vigtigt, at EU viser lederskab, efter at præsident Donald Trump har bebudet USA's farvel til den internationale klimaaftale.

- Hvis EU kan slå søm i en aftale i dag (fredag, red.), vil vi vise hele verden, at EU går forrest for at redde klimaet, siger den danske minister.

Det vil også være et godt signal forud for det kommende klimatopmøde, der holdes i Bonn til november, mener han.

På klimatopmødet i Paris i december 2015 påtog EU-landene sig at reducere deres CO2-udledninger med 40 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.