Annonce
Udland

Hjort: Nu er der kommet klarhed over USA's Nato-støtte

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger, at USA's opbakning til Nato er "klippefast". Mange har ellers været i tvivl om, hvad præsident Donald Trump mener. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel

Trump kunne have sparet alle for en masse diskussioner med hurtigere opbakning til Nato, mener Claus Hjort.

Hvis man har været i tvivl om USA's opbakning til Natos sikkerhedsgaranti, efter at Donald Trump er blevet præsident, så behøver man ikke tvivle længere.

Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han siger, at Natos sikkerhedsgaranti står "klippefast i amerikansk politik".

- Jeg mener, at vi har lagt hele den diskussion bag os, siger Claus Hjort Frederiksen torsdag ved ankomsten til Natos forsvarsministermøde i Bruxelles.

- Jeg synes, at tingene er afklaret betydeligt siden sidst, siger han.

Donald Trump har flere gange sået tvivl om sin opbakning til Nato.

Han har således truet med ikke at komme medlemslande til undsætning, hvis de bruger for lidt på forsvaret.

Og på Nato-topmødet i Bruxelles i maj undlod Trump, bevidst og stik mod forventning, at give sin opbakning til sikkerhedsgarantien i Nato-pagtens artikel 5. Den fastslår, at et angreb på ét Nato-land er et angreb på dem alle.

Trump kom i stedet med sin opbakning til sikkerhedsgarantien på et pressemøde i Det Hvide Hus et par uger senere.

- Det er nu ikke, fordi jeg har været i tvivl om, at artikel 5 stod fast. Det har vi jo fået mange forsikringer om, at den gjorde, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Men nu ligger det helt fast, siger han.

Claus Hjort Frederiksen har således noteret sig, at det amerikanske senat enstemmigt og Repræsentanternes Hus med 423 stemmer mod 4 netop har bakket op om Natos sikkerhedsgaranti.

Den danske forsvarsminister havde dog gerne undværet den lange omvej, hvor opbakningen nærmest skulle trækkes ud af Trump.

- Han kunne jo have sparet os for en masse diskussioner, hvis han havde gjort det tidligere. Det kan man i hvert fald konstatere, siger Claus Hjort Frederiksen.

Danmark vil - som de fleste andre medlemslande - øge sine forsvarsudgifter for at nærme sig Nato-målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Claus Hjort Frederiksen siger, at Danmark blandt andet skal bruge flere kræfter i Østersøen på grund af et aggressivt Rusland.

I begyndelsen af oktober fremlægger han regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig.

Her har regeringen på forhånd lovet at give forsvaret "et substantielt løft".

  • James Mattis og Claus Hjort Frederiksen.
    Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger, at USA's opbakning til Nato er "klippefast". Mange har ellers været i tvivl om, hvad præsident Donald Trump mener. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel
Annonce
Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Annonce
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster