Annonce
Udland

Kilde: USA dræber berygtet kvindelig IS-rekruttør

Storbritanniens mest eftersøgte kvindelige terrorist, Sally-Anne Jones, er meldt dræbt i et droneangreb. Her er hun fotograferet sammen med Darren Dixon og sønnen Joe Dixon. Foto: /ritzau/Swns.com

Kvindelig IS-rekruttør skal være dræbt. Hun var den mest eftersøgte kvindelige terrorist fra Storbritannien.

Storbritanniens mest eftersøgte kvindelige terrorist og medlem af Islamisk Stat er angiveligt blevet dræbt i et droneangreb.

Det skriver en lang række britiske medier, heriblandt The Telegraph og The Sun.

En anonym britisk sikkerhedskilde siger til The Sun, at "amerikanerne fik ram på hende, da hun forsøgte at komme væk fra Raqqa".

Den syriske by var hovedsæde i Islamisk Stats selvudråbte kalifat, men byen er efter tre år under gruppens kontrol næsten befriet.

Kvinden hedder ifølge BBC Sally-Anne Jones. De fleste andre medier kalder hende dog blot Sally Jones.

Hun havde ifølge The Telegraph til opgave at oplære alle europæiske, kvindelige rekrutter i Raqqa.

Desuden rekrutterede hun folk til Islamisk Stat online og opfordrede sine følgere til at udføre angreb i Vesten.

Hun var i det hele taget aktiv på sociale medier, hvor kvinden, der ifølge BBC er 48 år, blandt andet lagde et billede op af sig selv klædt ud som nonne, mens hun pegede en pistol mod kameraet.

I britiske medier var hun kendt som The White Widow. Det betyder Den hvide enke på dansk.

Det tilnavn fik hun, efter at hendes mand, Junaid Hussain, som også var jihadist fra Islamisk Stat, blev dræbt i 2015.

Jones rejste til Syrien fra Chatham i Kent i 2013 for at gifte sig med Hussain, der på det tidspunkt var 19 år, som hun havde mødt online. Han var oprindeligt fra Birmingham.

Inden var hun blandt andet forsanger i et punkband.

Med sig til Syrien tog Den hvide enke sin søn, Joe "JoJo" Dixon.

Han formodes også at være død, men det er uklart, om han var sammen med sin mor - og han var ikke mål for angrebet.

Jones skal være død i juni. Men fordi sønnens skæbne var uvis, har efterretningstjenesterne ventet med at offentliggøre nyheden.

Oberst Ryan Dillon er talsperson for den internationale operation Inherent Resolve, der kæmper mod Islamisk Stat.

Han skriver på Twitter, at han ikke kan bekræfte, at Sally Jones er død som følge af et angreb udført af den internationale koalition.

Den britiske premierminister Theresa Mays talsmand nægter torsdag at kommentere meldingerne om Jones. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

  • Kilde - USA dræber kvindelig britisk IS-rekruttør
    Storbritanniens mest eftersøgte kvindelige terrorist, Sally-Anne Jones, er meldt dræbt i et droneangreb. Her er hun fotograferet sammen med Darren Dixon og sønnen Joe Dixon. Foto: /ritzau/Swns.com
Annonce
Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen