Annonce
Udland

Kriseramt ANC vælger efterfølger til Sydafrikas Jacob Zuma

Omkring 5000 delegerede vælger i weekenden en ny leder for Nelson Mandelas frihedsbevægelse ANC, som i dag er truet af splittelse og svækket af anklager om korruption mod præsident Jacob Zuma. Foto: /ritzau/AP/Themba Hadebe

Nelson Mandelas frihedsbevægelse trues af splittelse og er svækket af anklager om korruption.

Sydafrikas regerende parti ANC indledte lørdag en skæbnekongres i Soweto uden for Johannesburg.

Her skal den splittede bevægelse vælge en ny leder til at efterfølge den svækkede præsident, Jacob Zuma.

Valget er det måske mest afgørende øjeblik for ANC i de 23 år, frihedsbevægelsen har været ved magten.

Skandaler og beskyldninger om korruption har plettet Zumas tid som præsident og partiet, der var med til at afskaffe raceopdelingen i landet og erstattet det hvide mindretalsstyre.

I sin tale lørdag erkendte Zuma, at "grådighed udgør en alvorlig trussel" i partiet.

Men samtidig understregede han, at "tyveri og korruption" er lige så udbredt i den private sektor som i regeringen. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Partiet har mistet mange af sine tidligere tilhængere. Men Jacob Zuma forsvarede ANC, som Nelson Mandela stod i spidsen for.

- Et tungt ansvar hviler på de delegeredes skuldre for at forny vores bevægelse og genrejse dens tidløse værdier, sagde præsidenten ifølge AP.

Spidskandidaterne er den nuværende vicepræsident, Cyril Ramaphosa, og Nkosazana Dlamini-Zuma, der er præsidentens ekskone og tidligere minister.

Dlamini-Zuma har blandt andet ført kampagne mod hvides fortsatte dominans i landets erhvervsliv.

Den 65-årige Ramaphosa, der er tidligere fagforeningsleder, har talt stærkt imod korruption og har mange tilhængere i erhvervslivet og i middelklassen.

Dlamini-Zuma støttes af ANC's magtfulde kvindegruppe og ungdomspartiet, mens den tidligere fagforeningsleder Ramaphosa har bred støtte fra folk i byerne og middelklassen.

Omkring 5000 delegerede skal vælge Zumas efterfølger.

I alt syv kandidater er opstillet. Men kun Ramaphosa og Dlamini-Zuma menes at have en chance for at vinde.

Vinderen af formandsposten i ANC vil efter alt at dømme afløse Zuma som Sydafrikas præsident. Men først efter det næste valg, som skal afholdes i 2019.

Men et forbitret opgør internt i ANC kan føre til en opsplitning af den tidligere så stærke bevægelse inden det sydafrikanske valg i 2019.

Politiske iagttagere vurderer, at partiet måske kan blive tvunget til at gå ind i en koalition på grund af den svigtende opbakning.

Det svirrer med rygter om stemmeopkøb, arbejdsløsheden er steget med næsten 30 procent under Zumas styre, og den økonomiske vækst er faldet, skriver nyhedsbureauet AP.

Samtidig lever over halvdelen af landets indbyggere under fattigdomsgrænsen.

Beskyldningerne mod Zuma gælder blandt andet hans angivelige relationer til den stenrige indiske Gupta-familie, som han skal have arbejdet sammen med for at have kontrol over lukrative statskontrakter.

Og sagerne har adskillige gange fået både oppositionen og medlemmer af ANC til at opfordre præsidenten til at gå af.

- For ikke længe siden, kammerater, troede jeg, at jeg skulle overtales til at gå af, sagde Zuma ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Jeg vil sige, at jeg ikke bærer nag.

Valget af en ny leder finder sted søndag aften.

  • South Africa Leadership Fight
    Omkring 5000 delegerede vælger i weekenden en ny leder for Nelson Mandelas frihedsbevægelse ANC, som i dag er truet af splittelse og svækket af anklager om korruption mod præsident Jacob Zuma. Foto: /ritzau/AP/Themba Hadebe
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum